Tartib (Rækkefølge i bøn)
Den korrekte rækkefølge af bønnens handlinger og de daglige bønner.
Tartib (arabisk: ترتيب) betyder "rækkefølge" eller "ordning" og er et vigtigt princip i shia-fiqh, der kræver, at bønnens handlinger udføres i den korrekte rækkefølge, og at de daglige bønner bedes i den rigtige sekvens.
Inden for bønnen kræver tartib, at handlingerne udføres i denne rækkefølge: qiyam (stående) med recitation, ruku (bøjning), qawmah (genrejsning), første sujud, juloos (siddende), anden sujud. Hvis man bevidst ændrer denne rækkefølge — f.eks. udfører sujud før ruku — er bønnen ugyldig. Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Bønnen har en bestemt form — den der ændrer den, har ugyldiggjort den" (Wasail al-Shia, bind 6).
Mellem de daglige bønner kræver tartib, at Dhuhr bedes før Asr, og Maghrib bedes før Isha. Fajr har sit eget tidsvindue. Imam al-Baqir (fred være med ham) sagde: "Bed ikke Asr før Dhuhr eller Isha før Maghrib" (Al-Kafi, bind 3). Hvis man ved en fejl beder Asr før Dhuhr, skal man bede Dhuhr og derefter gentage Asr.
Tartib gælder også for qada-bønner (erstatningsbønner): de skal bedes i den rækkefølge, de blev forsømt, hvis rækkefølgen er kendt. Islamiske lærde forklarer, at tartib er en wajib-betingelse for bønnens gyldighed, og at forsømmelse af tartib bevidst ugyldiggør bønnen. Tartib-princippet afspejler islams generelle vægt på orden, disciplin og respekt for den guddommelige ordning i tilbedelse.
Relaterede ord
Sujud al-Shukr (Takkens nedbøjning)
En nedbøjning til Allah i taknemmelighed, anbefalet efter bøn og ved modtagelse af velsignelser.
A'mal (Tilbedelseshandlinger)
Specifikke tilbedelseshandlinger og ritualer for bestemte dage og lejligheder.
Salawat (Velsignelser over Profeten)
Velsignelser og fredsønsker over Profeten Muhammad og hans familie.
Haram (Forbudt)
Handlinger, der er strengt forbudte i islamisk lov.
Khutbah (Prædiken)
Den islamiske prædiken, der holdes før fredagsbønnen og ved Eid-bønnerne.
Imam (Bønneleder)
Den person der leder den fælles bøn i moskéen.