Ihsan (Fortræffelighed)
Det højeste niveau af tilbedelse: at tilbede Allah, som om man kan se Ham.
Ihsan (fortræffelighed) er det højeste niveau af religiøs praksis i islam. Profeten Muhammad (fred være med ham) definerede ihsan i Jibril-hadithen: "At du tilbeder Allah, som om du ser Ham — for selvom du ikke ser Ham, ser Han dig" (Sahih Muslim). Ihsan repræsenterer den åndelige dimension af bønnen.
I forhold til bøn handler ihsan om at bede med fuld bevidsthed om Allahs nærvær (muraqabah), med ydmyghed (khushu) og med fuldstændig hengivenhed. Det er ikke nok blot at udføre bønnens fysiske bevægelser — ihsan kræver, at hjertet er fuldt til stede. Imam al-Ghazali dedikerede store dele af sin "Ihya Ulum al-Din" til at beskrive ihsan i bønnen.
Ihsan er det tredje niveau i den berømte tredeling: islam (ydre praksis), iman (indre tro) og ihsan (åndelig fortræffelighed). Imam al-Nawawi inkluderede Jibril-hadithen som den anden hadith i sine berømte 40 Hadith, hvilket understreger dens fundamentale betydning. At stræbe efter ihsan i bønnen er en livslang rejse for den troende muslim.
Relaterede ord
Haram (Forbudt)
Handlinger, der er strengt forbudte i islamisk lov.
Adab al-Salah (Bønnens etikette)
De anbefalede normer og indre holdninger, der beriger bønnen.
Makruh (Frarådet)
Handlinger, der er frarådede i islamisk lov men ikke forbudte.
Du'a Jawshan al-Kabir (Den Store Rustning)
En lang bøn med 1000 af Allahs navne og egenskaber, reciteret i Ramadans nætter.
Sha'ban (Profetens måned)
Den ottende islamiske måned, med særlig vægt på den 15. nat.
Nahj al-Balagha (Veltalenhedens Vej)
Imam Alis samling af prædikener og visdomsord, central for shia-bøntradition.