Ihsan (Fortræffelighed)
Det højeste niveau af tilbedelse: at tilbede Allah, som om man kan se Ham.
Ihsan (fortræffelighed) er det højeste niveau af religiøs praksis i islam. Profeten Muhammad (fred være med ham) definerede ihsan i Jibril-hadithen: "At du tilbeder Allah, som om du ser Ham — for selvom du ikke ser Ham, ser Han dig" (Sahih Muslim). Ihsan repræsenterer den åndelige dimension af bønnen.
I forhold til bøn handler ihsan om at bede med fuld bevidsthed om Allahs nærvær (muraqabah), med ydmyghed (khushu) og med fuldstændig hengivenhed. Det er ikke nok blot at udføre bønnens fysiske bevægelser — ihsan kræver, at hjertet er fuldt til stede. Imam al-Ghazali dedikerede store dele af sin "Ihya Ulum al-Din" til at beskrive ihsan i bønnen.
Ihsan er det tredje niveau i den berømte tredeling: islam (ydre praksis), iman (indre tro) og ihsan (åndelig fortræffelighed). Imam al-Nawawi inkluderede Jibril-hadithen som den anden hadith i sine berømte 40 Hadith, hvilket understreger dens fundamentale betydning. At stræbe efter ihsan i bønnen er en livslang rejse for den troende muslim.
Relaterede ord
Minbar (Prædikestol)
Den forhøjede platform i moskeen, hvorfra imamen holder fredags-khutbaen.
Eid al-Ghadir (Ghadir-højtiden)
Shia-højtid til minde om Profetens udnævnelse af Imam Ali som sin efterfølger.
Muharram (Den hellige måned)
Den første og en af de fire hellige måneder i den islamiske kalender.
Sujud al-Sahw (Forglemmelsens nedbøjning)
To ekstra nedbøjninger, der udføres for at kompensere for fejl i bønnen.
Zakat (Almisse)
Den obligatoriske almisse, som Koranen nævner side om side med bøn.
Tartib (Rækkefølge i bøn)
Den korrekte rækkefølge af bønnens handlinger og de daglige bønner.