Ihsan (Fortræffelighed)
Det højeste niveau af tilbedelse: at tilbede Allah, som om man kan se Ham.
Ihsan (fortræffelighed) er det højeste niveau af religiøs praksis i islam. Profeten Muhammad (fred være med ham) definerede ihsan i Jibril-hadithen: "At du tilbeder Allah, som om du ser Ham — for selvom du ikke ser Ham, ser Han dig" (Sahih Muslim). Ihsan repræsenterer den åndelige dimension af bønnen.
I forhold til bøn handler ihsan om at bede med fuld bevidsthed om Allahs nærvær (muraqabah), med ydmyghed (khushu) og med fuldstændig hengivenhed. Det er ikke nok blot at udføre bønnens fysiske bevægelser — ihsan kræver, at hjertet er fuldt til stede. Imam al-Ghazali dedikerede store dele af sin "Ihya Ulum al-Din" til at beskrive ihsan i bønnen.
Ihsan er det tredje niveau i den berømte tredeling: islam (ydre praksis), iman (indre tro) og ihsan (åndelig fortræffelighed). Imam al-Nawawi inkluderede Jibril-hadithen som den anden hadith i sine berømte 40 Hadith, hvilket understreger dens fundamentale betydning. At stræbe efter ihsan i bønnen er en livslang rejse for den troende muslim.
Relaterede ord
Sunnah Mu'akkadah (Stærkt anbefalet sunnah)
Frivillige bønner som Profeten (fred være med ham) regelmæssigt udførte og sjældent udelod.
Ayat al-Kursi (Troneverset)
Det mægtige vers fra Surah Al-Baqarah (2:255), der beskriver Allahs almagt.
Du'a Nudba (Klagesangen)
En bøn om den 12. Imams tilbagekomst, reciteret på fredage og højtider.
Zakat (Almisse)
Den obligatoriske almisse, som Koranen nævner side om side med bøn.
Rawatib (Regelmæssige sunnah-bønner)
De frivillige bønner, der regelmæssigt bedes før og efter de obligatoriske bønner.
Tasbihat al-Zahra (Fatimas tasbih)
En særlig dhikr bestående af 34+33+33 gentagelser, lært af Profeten til hans datter Fatimah.