Ihsan (Fortræffelighed)
Det højeste niveau af tilbedelse: at tilbede Allah, som om man kan se Ham.
Ihsan (fortræffelighed) er det højeste niveau af religiøs praksis i islam. Profeten Muhammad (fred være med ham) definerede ihsan i Jibril-hadithen: "At du tilbeder Allah, som om du ser Ham — for selvom du ikke ser Ham, ser Han dig" (Sahih Muslim). Ihsan repræsenterer den åndelige dimension af bønnen.
I forhold til bøn handler ihsan om at bede med fuld bevidsthed om Allahs nærvær (muraqabah), med ydmyghed (khushu) og med fuldstændig hengivenhed. Det er ikke nok blot at udføre bønnens fysiske bevægelser — ihsan kræver, at hjertet er fuldt til stede. Imam al-Ghazali dedikerede store dele af sin "Ihya Ulum al-Din" til at beskrive ihsan i bønnen.
Ihsan er det tredje niveau i den berømte tredeling: islam (ydre praksis), iman (indre tro) og ihsan (åndelig fortræffelighed). Imam al-Nawawi inkluderede Jibril-hadithen som den anden hadith i sine berømte 40 Hadith, hvilket understreger dens fundamentale betydning. At stræbe efter ihsan i bønnen er en livslang rejse for den troende muslim.
Relaterede ord
Ijtihad (Selvstændig juridisk ræsonnement)
Den selvstændige fortolkningsindsats for at udlede juridiske regler fra de islamiske kilder.
Salaf (De fromme forfædre)
De første tre generationer af muslimer: sahabah, tabi'in og tabi' al-tabi'in.
Salat al-Hajat (Behovsbøn)
En frivillig bøn, der udføres, når man har et specifikt behov eller ønske.
Qunut (Bøn med løftede hænder)
En personlig bøn (du'a) med løftede hænder, som reciteres under bønnen.
Sunnah Mu'akkadah (Stærkt anbefalet sunnah)
Frivillige bønner som Profeten (fred være med ham) regelmæssigt udførte og sjældent udelod.
Ashura (Den tiende Muharram)
Den tiende dag i Muharram, mindedagen for Imam Husayns martyrdom.