Ihsan (Fortræffelighed)
Det højeste niveau af tilbedelse: at tilbede Allah, som om man kan se Ham.
Ihsan (fortræffelighed) er det højeste niveau af religiøs praksis i islam. Profeten Muhammad (fred være med ham) definerede ihsan i Jibril-hadithen: "At du tilbeder Allah, som om du ser Ham — for selvom du ikke ser Ham, ser Han dig" (Sahih Muslim). Ihsan repræsenterer den åndelige dimension af bønnen.
I forhold til bøn handler ihsan om at bede med fuld bevidsthed om Allahs nærvær (muraqabah), med ydmyghed (khushu) og med fuldstændig hengivenhed. Det er ikke nok blot at udføre bønnens fysiske bevægelser — ihsan kræver, at hjertet er fuldt til stede. Imam al-Ghazali dedikerede store dele af sin "Ihya Ulum al-Din" til at beskrive ihsan i bønnen.
Ihsan er det tredje niveau i den berømte tredeling: islam (ydre praksis), iman (indre tro) og ihsan (åndelig fortræffelighed). Imam al-Nawawi inkluderede Jibril-hadithen som den anden hadith i sine berømte 40 Hadith, hvilket understreger dens fundamentale betydning. At stræbe efter ihsan i bønnen er en livslang rejse for den troende muslim.
Relaterede ord
Dhul-Hijjah (Pilgrimsfærdens måned)
Den tolvte og sidste måned i den islamiske kalender, hvori Hajj og Eid al-Adha finder sted.
Salat al-Musafir (Rejsendes bøn)
De forkortede bønner, som rejsende udfører under rejse.
Tabi'in (Efterfølgerne)
Generationen af muslimer, der mødte Profetens følgesvende men ikke selv mødte Profeten.
Du'a Nudba (Klagesangen)
En bøn om den 12. Imams tilbagekomst, reciteret på fredage og højtider.
Hayya ala Khayr al-Amal (Kom til den bedste handling)
Den tredje opfordring i shia-adhan: "Kom til den bedste handling".
Amr bil-Ma'ruf wa Nahy 'an al-Munkar
At påbyde det gode og forbyde det onde — en islamisk pligt forbundet med bøn.