Khalifah (Kalif/Stedfortræder)
Den politiske og religiøse leder af det muslimske samfund efter Profetens bortgang.
Khalifah (kalif) betyder "stedfortræder" eller "efterfølger" og refererer til lederen af det muslimske samfund (ummah) efter Profeten Muhammads (fred være med ham) bortgang. I sunni-islam anerkender man de fire retledte khaliffer (al-Khulafa' al-Rashidun): Abu Bakr al-Siddiq, Umar ibn al-Khattab, Uthman ibn Affan og Ali ibn Abi Talib.
De retledte khaliffer spillede en afgørende rolle i bevarelsen og standardiseringen af bønnepraksis. Abu Bakr bevarede Profetens sunnah i en tid med frafald (riddah). Umar etablerede tarawih-bønnen som fællesbøn i Ramadan. Uthman standardiserede Koranens tekst. Ali var kendt for sin dybe hengivenhed i bøn — det siges, at en pil blev fjernet fra hans ben under bøn uden at han mærkede det.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "Kalifatet efter mig vil vare i tredive år, derefter vil det blive et kongedømme" (Sunan al-Tirmidhi). De fire retledte khaliffers periode varede fra 632 til 661 e.Kr. og anses i sunni-tradition som den gyldne æra for islamisk styre.
Relaterede ord
Muwalat (Kontinuitet i bøn)
Kravet om kontinuerlig og sammenhængende udførelse af bønnens dele.
Laylat al-Mi'raj (Himmelrejsens nat)
Natten, hvor Profeten Muhammad rejste til himlene og modtog bønnens gave.
Sahih al-Bukhari (Bukharis autentiske samling)
Den mest autoritative hadith-samling i sunni-islam, samlet af Imam al-Bukhari.
Ziyarah (Besøgsbøn)
Besøg og hilsen til Profeten, imamerne og hellige personer ved deres grave.
Masjid al-Aqsa (Den Fjerne Moské)
Den tredje helligste moské i islam, i Jerusalem, forbundet med Profetens natlige rejse.
Sunan al-Tirmidhi (Tirmidhis hadith-samling)
En af de seks kanoniske hadith-samlinger, kendt for sin klassificering af overleveringers styrke.