Khalifah (Kalif/Stedfortræder)
Den politiske og religiøse leder af det muslimske samfund efter Profetens bortgang.
Khalifah (kalif) betyder "stedfortræder" eller "efterfølger" og refererer til lederen af det muslimske samfund (ummah) efter Profeten Muhammads (fred være med ham) bortgang. I sunni-islam anerkender man de fire retledte khaliffer (al-Khulafa' al-Rashidun): Abu Bakr al-Siddiq, Umar ibn al-Khattab, Uthman ibn Affan og Ali ibn Abi Talib.
De retledte khaliffer spillede en afgørende rolle i bevarelsen og standardiseringen af bønnepraksis. Abu Bakr bevarede Profetens sunnah i en tid med frafald (riddah). Umar etablerede tarawih-bønnen som fællesbøn i Ramadan. Uthman standardiserede Koranens tekst. Ali var kendt for sin dybe hengivenhed i bøn — det siges, at en pil blev fjernet fra hans ben under bøn uden at han mærkede det.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "Kalifatet efter mig vil vare i tredive år, derefter vil det blive et kongedømme" (Sunan al-Tirmidhi). De fire retledte khaliffers periode varede fra 632 til 661 e.Kr. og anses i sunni-tradition som den gyldne æra for islamisk styre.
Relaterede ord
Salat al-Eid (Højtidsbøn)
Den særlige bøn, der udføres på de to islamiske højtidsdage.
Imamat (Guddommelig ledelse)
Doktrinen om de tolv guddommelige imamer, der leder fællesskabet efter Profeten.
Du'a al-Qunut (Qunut-bønnen i Witr)
Den særlige suppleringsbøn, der reciteres under den sidste rak'ah af Witr-bønnen.
Ruku (Bøjning)
Bøjning fra taljen under bøn som tegn på ydmyghed.
Kaaba (Allahs hellige hus)
Den helligste bygning i islam, i Mekka, som alle muslimer vender sig mod i bøn.
Sha'ban (Profetens måned)
Den ottende islamiske måned, med særlig vægt på den 15. nat.