Khalifah (Kalif/Stedfortræder)
Den politiske og religiøse leder af det muslimske samfund efter Profetens bortgang.
Khalifah (kalif) betyder "stedfortræder" eller "efterfølger" og refererer til lederen af det muslimske samfund (ummah) efter Profeten Muhammads (fred være med ham) bortgang. I sunni-islam anerkender man de fire retledte khaliffer (al-Khulafa' al-Rashidun): Abu Bakr al-Siddiq, Umar ibn al-Khattab, Uthman ibn Affan og Ali ibn Abi Talib.
De retledte khaliffer spillede en afgørende rolle i bevarelsen og standardiseringen af bønnepraksis. Abu Bakr bevarede Profetens sunnah i en tid med frafald (riddah). Umar etablerede tarawih-bønnen som fællesbøn i Ramadan. Uthman standardiserede Koranens tekst. Ali var kendt for sin dybe hengivenhed i bøn — det siges, at en pil blev fjernet fra hans ben under bøn uden at han mærkede det.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "Kalifatet efter mig vil vare i tredive år, derefter vil det blive et kongedømme" (Sunan al-Tirmidhi). De fire retledte khaliffers periode varede fra 632 til 661 e.Kr. og anses i sunni-tradition som den gyldne æra for islamisk styre.
Relaterede ord
Wilayah (Guddommelig autoritet)
Konceptet om guddommelig autoritet og lederskab i shia-islam.
Asr (Eftermiddagsbøn)
Den tredje daglige bøn, bedt om eftermiddagen.
Sunan Ibn Majah (Ibn Majahs hadith-samling)
Den sjette af de kanoniske hadith-samlinger i sunni-islam med unikke overleveringer.
Masjid (Moské)
Det islamiske bedehus, hvor muslimer samles til fællesbøn.
Minaret (Bønnetårn)
Moskéens tårn, hvorfra adhan (bønnekaldet) traditionelt reciteres.
Munajat (Fortrolig bøn)
Intime, personlige samtaler med Allah, en vigtig del af shia-bøntradition.