Khalifah (Kalif/Stedfortræder)
Den politiske og religiøse leder af det muslimske samfund efter Profetens bortgang.
Khalifah (kalif) betyder "stedfortræder" eller "efterfølger" og refererer til lederen af det muslimske samfund (ummah) efter Profeten Muhammads (fred være med ham) bortgang. I sunni-islam anerkender man de fire retledte khaliffer (al-Khulafa' al-Rashidun): Abu Bakr al-Siddiq, Umar ibn al-Khattab, Uthman ibn Affan og Ali ibn Abi Talib.
De retledte khaliffer spillede en afgørende rolle i bevarelsen og standardiseringen af bønnepraksis. Abu Bakr bevarede Profetens sunnah i en tid med frafald (riddah). Umar etablerede tarawih-bønnen som fællesbøn i Ramadan. Uthman standardiserede Koranens tekst. Ali var kendt for sin dybe hengivenhed i bøn — det siges, at en pil blev fjernet fra hans ben under bøn uden at han mærkede det.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "Kalifatet efter mig vil vare i tredive år, derefter vil det blive et kongedømme" (Sunan al-Tirmidhi). De fire retledte khaliffers periode varede fra 632 til 661 e.Kr. og anses i sunni-tradition som den gyldne æra for islamisk styre.
Relaterede ord
Salat al-Ayat (Tegnenes bøn)
En obligatorisk bøn ved naturlige fænomener som sol- og måneformørkelse.
Salat al-Wahsha (Ensomhedens bøn)
En bøn, der udføres på den første nat efter begravelse for den afdødes sjæl.
Ihsan (Fortræffelighed)
Det højeste niveau af tilbedelse: at tilbede Allah, som om man kan se Ham.
Salat al-Jama'ah (Fællesbøn)
Den fælles bøn, hvor muslimer beder i samlet flok bag en imam.
Madhhab (Retsskole)
En islamisk retsskole med sin egen metodologi for juridisk udledning fra de hellige kilder.
Rak'ah (Bønnecyklus)
En enkelt cyklus af bevægelser og recitationer i den islamiske bøn.