Hujjah (Bevis/Guddommelig autoritet)
Allahs bevis over menneskeheden — en titel for Profeten og de tolv Imamer.
Hujjah (arabisk: حجة) betyder "bevis" eller "argument" og er en central teologisk titel i shia-islam, der refererer til den person, som Allah har udpeget som Sit bevis over menneskeheden. Profeten Muhammad og de tolv Imamer er alle Allahs Hujjah — de er den guddommelige autoritet, som mennesker vil blive stillet til ansvar for at have fulgt eller ignoreret.
Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Jorden er aldrig uden en Hujjah fra Allah over Hans skabninger" (Al-Kafi, bind 1, Kitab al-Hujjah). Denne doktrin betyder, at der i enhver tidsalder findes en guddommelig autoritet, der bevarer islams autentiske lære — i vores tid er dette Imam al-Mahdi (må Allah fremskynde hans tilsynekomst).
I bønnesammenhæng er Hujjah-konceptet vigtigt, fordi det er gennem Allahs Hujjah (Imamerne), at de korrekte bønneregler er blevet overleveret og bevaret. Imam al-Baqir og Imam al-Sadiq kodificerede de detaljerede fiqh-regler for bøn, som shia-muslimer følger. Uden deres vejledning ville mange aspekter af bønnepraksis være uklare.
Imam al-Mahdi (må Allah fremskynde hans tilsynekomst) omtales ofte som "Hujjat Allah" (Allahs Bevis) eller "Sahib al-Zaman" (Tidens Herre). I Du'a al-Faraj beder shia-muslimer: "Allahumma kun li waliyyika al-Hujjat..." (O Allah, vær for Din wali, Beviset...). For shia-muslimer er Hujjah ikke blot et teologisk begreb, men en levende virkelighed — den skjulte Imam er Allahs bevis over menneskeheden i dag, og den troendes bøn, tilbedelse og gode gerninger er en del af forberedelsen til hans tilbagekomst.
Relaterede ord
Salat al-Hajat (Behovsbøn)
En frivillig bøn, der udføres, når man har et specifikt behov eller ønske.
Muwalat (Kontinuitet i bøn)
Kravet om kontinuerlig og sammenhængende udførelse af bønnens dele.
Salaf (De fromme forfædre)
De første tre generationer af muslimer: sahabah, tabi'in og tabi' al-tabi'in.
Sunan Abu Dawud (Abu Dawuds hadith-samling)
En af de seks kanoniske hadith-samlinger i sunni-islam med særligt fokus på juridiske overleveringer.
Iman (Tro)
Troen på Allahs enhed, Hans engle, bøger, sendebud, Dommedag og den guddommelige forudbestemmelse.
Tahajjud (Natbøn)
Den frivillige natbøn, som bedes i den sidste tredjedel af natten.