Hujjah (Bevis/Guddommelig autoritet)
Allahs bevis over menneskeheden — en titel for Profeten og de tolv Imamer.
Hujjah (arabisk: حجة) betyder "bevis" eller "argument" og er en central teologisk titel i shia-islam, der refererer til den person, som Allah har udpeget som Sit bevis over menneskeheden. Profeten Muhammad og de tolv Imamer er alle Allahs Hujjah — de er den guddommelige autoritet, som mennesker vil blive stillet til ansvar for at have fulgt eller ignoreret.
Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Jorden er aldrig uden en Hujjah fra Allah over Hans skabninger" (Al-Kafi, bind 1, Kitab al-Hujjah). Denne doktrin betyder, at der i enhver tidsalder findes en guddommelig autoritet, der bevarer islams autentiske lære — i vores tid er dette Imam al-Mahdi (må Allah fremskynde hans tilsynekomst).
I bønnesammenhæng er Hujjah-konceptet vigtigt, fordi det er gennem Allahs Hujjah (Imamerne), at de korrekte bønneregler er blevet overleveret og bevaret. Imam al-Baqir og Imam al-Sadiq kodificerede de detaljerede fiqh-regler for bøn, som shia-muslimer følger. Uden deres vejledning ville mange aspekter af bønnepraksis være uklare.
Imam al-Mahdi (må Allah fremskynde hans tilsynekomst) omtales ofte som "Hujjat Allah" (Allahs Bevis) eller "Sahib al-Zaman" (Tidens Herre). I Du'a al-Faraj beder shia-muslimer: "Allahumma kun li waliyyika al-Hujjat..." (O Allah, vær for Din wali, Beviset...). For shia-muslimer er Hujjah ikke blot et teologisk begreb, men en levende virkelighed — den skjulte Imam er Allahs bevis over menneskeheden i dag, og den troendes bøn, tilbedelse og gode gerninger er en del af forberedelsen til hans tilbagekomst.
Relaterede ord
Khums (En femtedel)
Den obligatoriske betaling af en femtedel af årets overskud i shia-islam.
Muezzin (Bønnekaldrer)
Den person der kalder til bøn ved at recitere adhan.
Jannah (Paradis)
Det evige paradis, der er belønningen for tro og gode gerninger.
Jumu'ah (Fredagsbøn)
Den ugentlige fællesbøn om fredagen, som erstatter Dhuhr.
Salat al-Eid (Højtidsbøn)
Den særlige bøn, der udføres på de to islamiske højtidsdage.
Taqlid (At følge en retsskole)
Praksissen med at følge en kvalificeret lærds juridiske udtalelser uden nødvendigvis at kende beviserne.