Salat al-Eid (Højtidsbøn)

Salat al-Eid (arabisk: صلاة العيد) er den særlige bøn, der udføres på de to store islamiske højtidsdage: Eid al-Fitr (efter Ramadan) og Eid al-Adha (offerfesten). Denne bøn er en festlig tilbedelse, der samler hele det muslimske fællesskab i glæde og taknemmelighed.

I shia-fiqh er Salat al-Eid obligatorisk (wajib) under den 12. Imams tilstedeværelse (zuhur) og stærkt anbefalet (mustahab) under hans fravær (ghaybah). Bønnen består af to rak'ah: i den første rak'ah reciteres Al-Fatiha og en surah (typisk Surah Al-A'la), efterfulgt af fem takbirat (Allahu Akbar) med en qunut mellem hver takbir. I den anden rak'ah reciteres Al-Fatiha og en surah (typisk Surah Al-Shams), efterfulgt af fire takbirat med qunut.

Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Profeten bad altid Eid-bønnen i åbent land (musalla) og ikke i moskéen" (Man La Yahduruhu al-Faqih af Shaykh al-Saduq, bind 1). Det er sunnah at bede under åben himmel, at spise noget (dadler eller andet) før Eid al-Fitr-bønnen, og at faste på Eid al-Adha-morgenen indtil bønnen er færdig.

Efter Eid-bønnen holder imamen en khutbah (prædiken), der minder om højtidsdagens betydning. Under khutbaen for Eid al-Fitr nævnes reglerne for Zakat al-Fitrah (almisse), og under Eid al-Adha nævnes offerreglerne (udhiyah). I Danmark samles shia-fællesskaber i moskéer og husayniyyah'er til Eid-bøn, som er en af årets mest festlige begivenheder.