Taqlid (At følge en retsskole)
Praksissen med at følge en kvalificeret lærds juridiske udtalelser uden nødvendigvis at kende beviserne.
Taqlid betyder bogstaveligt "efterligning" og refererer til praksissen med at følge en kvalificeret lærds eller retsskoles juridiske udtalelser, uden nødvendigvis at kende det detaljerede bevis bag hver regel. For langt de fleste muslimer er taqlid den praktiske måde at efterleve islamisk lov på.
I sunni-islam er der bred enighed om, at den, der ikke har nået ijtihad-niveau, bør følge en af de fire anerkendte retsskoler i praktiske spørgsmål som bøn, faste og renselse. Imam al-Nawawi og flertallet af sunni-lærde anser taqlid for nødvendigt for lægfolk.
I praksis betyder taqlid, at en Hanafi-muslim beder med armene foldet under navlen, mens en Shafi'i-muslim beder med armene på brystet — begge følger deres respektive retsskoles vejledning. De fire retsskolers imamer advarede dog mod blind taqlid og opfordrede til, at man søger viden og forståelse. Imam Abu Hanifah sagde: "Det er ikke tilladt for nogen at følge vores udtalelse, hvis de ikke ved, hvorfra vi har taget den."
Relaterede ord
Mab'ath (Profetens kaldelse)
Dagen, hvor Profeten Muhammad modtog den første åbenbaring og blev kaldet til profetskab.
Salat al-Qada (Erstatningsbøn)
Bønner, der indhentes efter at deres tid er udløbet.
Mutahhirat (Rensende midler)
De midler og metoder, der renser urene ting ifølge shia-fiqh.
Tabi'in (Efterfølgerne)
Generationen af muslimer, der mødte Profetens følgesvende men ikke selv mødte Profeten.
Maghrib (Solnedgangsbøn)
Den fjerde daglige bøn, bedt lige efter solnedgang.
Ikhlas (Oprigtighed)
Ren oprigtighed i tilbedelse — at handle udelukkende for Allahs skyld.