Taqlid (At følge en retsskole)
Praksissen med at følge en kvalificeret lærds juridiske udtalelser uden nødvendigvis at kende beviserne.
Taqlid betyder bogstaveligt "efterligning" og refererer til praksissen med at følge en kvalificeret lærds eller retsskoles juridiske udtalelser, uden nødvendigvis at kende det detaljerede bevis bag hver regel. For langt de fleste muslimer er taqlid den praktiske måde at efterleve islamisk lov på.
I sunni-islam er der bred enighed om, at den, der ikke har nået ijtihad-niveau, bør følge en af de fire anerkendte retsskoler i praktiske spørgsmål som bøn, faste og renselse. Imam al-Nawawi og flertallet af sunni-lærde anser taqlid for nødvendigt for lægfolk.
I praksis betyder taqlid, at en Hanafi-muslim beder med armene foldet under navlen, mens en Shafi'i-muslim beder med armene på brystet — begge følger deres respektive retsskoles vejledning. De fire retsskolers imamer advarede dog mod blind taqlid og opfordrede til, at man søger viden og forståelse. Imam Abu Hanifah sagde: "Det er ikke tilladt for nogen at følge vores udtalelse, hvis de ikke ved, hvorfra vi har taget den."
Relaterede ord
Sahifa al-Sajjadiyyah (Sajjads Psalmer)
En samling af bønner fra den 4. Imam, kaldet "Islams Salmernes Bog".
Taslim (Afsluttende hilsen)
Den afsluttende fredshilsen, der markerer bønnens afslutning.
Raf' al-Yadayn (Løftning af hænderne)
Praksissen med at løfte hænderne til skuldrene eller ørerne ved bestemte steder i bønnen.
Mafatih al-Jinan (Paradisets Nøgler)
Den mest udbredte shia-bønnebog, samlet af Shaykh Abbas al-Qummi.
Eid al-Fitr (Fastefestens højtid)
Den islamiske højtid, der markerer afslutningen af Ramadans faste.
Taharah (Rituel renhed)
Tilstanden af rituel renhed, som er en forudsætning for bøn.