Muezzin (Bønnekaldrer)
Den person der kalder til bøn ved at recitere adhan.
Muezzin (arabisk: مؤذن) er den person, der kalder til bøn ved at recitere adhan fra moskéens minaret eller et andet ophøjet sted. Muezzinen har en vigtig og ærefuld rolle i det islamiske fællesskab.
Den første muezzin i islam var Bilal ibn Rabah, en etiopisk slave, der blev frigjort og blev en af Profetens nærmeste ledsagere. Bilal var kendt for sin smukke og kraftfulde stemme. Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde om muezzinen: "Muezzinerne vil have de længste halse på Dommedagen" - en metafor for deres høje rang.
Traditionelt steg muezzinen op i minareten for at kalde til bøn, men i dag bruges ofte højttalere. I mange muslimske lande kan adhan høres fem gange dagligt over hele byen. I Danmark bruges adhan primært inde i moskéerne.
Relaterede ord
Mihrab (Bønneniche)
Den halvmåneformede niche i moskéens mur, der angiver qibla-retningen.
Du'a (Personlig bøn)
Personlig henvendelse og bøn til Allah om hjælp og vejledning.
Tahajjud (Natbøn)
Den frivillige natbøn, som bedes i den sidste tredjedel af natten.
Janamaz (Bedetæppe)
Bedetæppet, som den bedende bruger til at markere et rent bedested.
Qabd (Armenes foldning i bøn)
Praksissen med at folde armene over brystet eller under navlen under den stående position i bøn.
Salat al-Mayyit (Begravelsesbøn)
Bønnen for den afdøde, som udføres før begravelsen.