Muezzin (Bønnekaldrer)
Den person der kalder til bøn ved at recitere adhan.
Muezzin (arabisk: مؤذن) er den person, der kalder til bøn ved at recitere adhan fra moskéens minaret eller et andet ophøjet sted. Muezzinen har en vigtig og ærefuld rolle i det islamiske fællesskab.
Den første muezzin i islam var Bilal ibn Rabah, en etiopisk slave, der blev frigjort og blev en af Profetens nærmeste ledsagere. Bilal var kendt for sin smukke og kraftfulde stemme. Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde om muezzinen: "Muezzinerne vil have de længste halse på Dommedagen" - en metafor for deres høje rang.
Traditionelt steg muezzinen op i minareten for at kalde til bøn, men i dag bruges ofte højttalere. I mange muslimske lande kan adhan høres fem gange dagligt over hele byen. I Danmark bruges adhan primært inde i moskéerne.
Relaterede ord
Du'a Abu Hamza al-Thumali (Ramadan-natbøn)
En dyb Ramadan-bøn lært af Imam Sajjad, reciteret ved sahur-tid.
Karbala (Imam Husayns by)
Den hellige by i Irak, hvor Imam Husayn led martyrdøden, og hjemsted for turbah.
Du'a Kumayl (Kumayls bøn)
En af de mest berømte shia-bønner, lært af Imam Ali til Kumayl ibn Ziyad.
Janamaz (Bedetæppe)
Bedetæppet, som den bedende bruger til at markere et rent bedested.
Minbar (Prædikestol)
Den forhøjede platform i moskeen, hvorfra imamen holder fredags-khutbaen.
Sunan al-Nasa'i (Nasa'is hadith-samling)
En af de seks kanoniske hadith-samlinger, kendt for sine strenge autenticitetskriterier.