Tashahhud (Trosbekendelse i bøn)

Tashahhud (arabisk: تشهد) er trosbekendelsen, der reciteres i den siddende position efter den anden sujud i den anden og sidste rak'ah af bønnen. Ordet kommer fra "shahadah" (vidnesbyrd) og indeholder bekendelsen af Allahs enhed og Profeten Muhammads profetskab.

I shia-islam lyder tashahhud: "Ashhadu an la ilaha illallah, wahdahu la sharika lah. Wa ashhadu anna Muhammadan abduhu wa rasuluh. Allahumma salli ala Muhammad wa ali Muhammad." (Jeg bevidner, at der ingen gud er undtagen Allah, Alene uden partner. Og jeg bevidner, at Muhammad er Hans tjener og sendebud. O Allah, velsign Muhammad og Muhammads familie.) Tilføjelsen af "wa ali Muhammad" (og Muhammads familie) er et centralt element i shia-tashahhud, baseret på overleveringer fra Ahl al-Bayt.

Imam al-Baqir (fred være med ham) sagde: "Når en af jer sætter sig til tashahhud, skal han sige: 'Bismillah wa billah, al-hamdulillah wa khayr al-asma'i lillah...'" (Man La Yahduruhu al-Faqih af Shaykh al-Saduq, bind 1). Den komplette shia-tashahhud inkluderer lovprisning af Allah, vidnesbyrd om Hans enhed, vidnesbyrd om Profetens sendelse, og salawat (velsignelser) over Profeten og hans husstand.

Tashahhud er obligatorisk (wajib) i den anden rak'ah og i den sidste rak'ah af enhver bøn. Hvis man glemmer tashahhud og rejser sig til den næste rak'ah, skal man ifølge shia-fiqh fuldføre bønnen og derefter udføre to sujud sahw (forglemmelsens nedbøjning) efter bønnens afslutning. Islamiske lærde understreger, at tashahhud er en af bønnens wajib-dele, der ikke må udelades bevidst.