Takbir (Allahu Akbar)
Udråbet "Allahu Akbar" (Allah er den Største), som markerer overgange i bønnen.
Takbir (arabisk: تكبير) er udråbet "Allahu Akbar", som betyder "Allah er den Største" eller "Allah er Større". Takbir bruges gennemgående i den islamiske bøn til at markere overgange mellem bønnens forskellige positioner.
Den første takbir i bønnen kaldes "takbirat al-ihram" (den indviende takbir) og er det, der officielt starter bønnen. Fra dette øjeblik er den bedende i en tilstand af ihram (helligdom), og verdslige handlinger som tale, spisning og drikke er forbudt indtil bønnens afslutning.
Takbir siges også ved overgangen fra stående til ruku, fra ruku til sajdah, mellem de to sajdah, og ved rejsning til næste rak'ah. Den minder den bedende om Allahs storhed ved hvert skift i bønnen.
Uden for bønnen bruges takbir ved islamiske højtider (Eid), ved adhan, og som et generelt udtryk for glæde og taknemmelighed over for Allah.
Relaterede ord
Qibla (Bederetning)
Retningen mod Kabaen i Mekka, som muslimer vender sig mod under bøn.
Wudu (Rituel afvaskning)
Den rituelle renselse med vand, som er påkrævet før bøn.
Ramadan (Fastemåneden)
Den hellige fastemåned, den niende måned i den islamiske kalender.
Tayammum (Tør renselse)
Rituel renselse med ren jord, når vand ikke er tilgængeligt.
Usul al-Fiqh (Rettens grundprincipper)
Den islamiske retsteori, der definerer metoderne for at udlede juridiske regler fra de hellige kilder.
Du'a Arafah (Imam Husayns bøn på Arafah)
Imam Husayns berømte bøn, reciteret på Arafah-dagen den 9. Dhu al-Hijjah.