Takbir (Allahu Akbar)
Udråbet "Allahu Akbar" (Allah er den Største), som markerer overgange i bønnen.
Takbir (arabisk: تكبير) er udråbet "Allahu Akbar", som betyder "Allah er den Største" eller "Allah er Større". Takbir bruges gennemgående i den islamiske bøn til at markere overgange mellem bønnens forskellige positioner.
Den første takbir i bønnen kaldes "takbirat al-ihram" (den indviende takbir) og er det, der officielt starter bønnen. Fra dette øjeblik er den bedende i en tilstand af ihram (helligdom), og verdslige handlinger som tale, spisning og drikke er forbudt indtil bønnens afslutning.
Takbir siges også ved overgangen fra stående til ruku, fra ruku til sajdah, mellem de to sajdah, og ved rejsning til næste rak'ah. Den minder den bedende om Allahs storhed ved hvert skift i bønnen.
Uden for bønnen bruges takbir ved islamiske højtider (Eid), ved adhan, og som et generelt udtryk for glæde og taknemmelighed over for Allah.
Relaterede ord
Rak'ah (Bønnecyklus)
En enkelt cyklus af bevægelser og recitationer i den islamiske bøn.
Du'a Abu Hamza al-Thumali (Ramadan-natbøn)
En dyb Ramadan-bøn lært af Imam Sajjad, reciteret ved sahur-tid.
Du'a Jawshan al-Kabir (Den Store Rustning)
En lang bøn med 1000 af Allahs navne og egenskaber, reciteret i Ramadans nætter.
Salaf (De fromme forfædre)
De første tre generationer af muslimer: sahabah, tabi'in og tabi' al-tabi'in.
Sujud al-Sahw (Forglemmelsens nedbøjning)
To ekstra nedbøjninger, der udføres for at kompensere for fejl i bønnen.
Sujud al-Shukr (Takkens nedbøjning)
En nedbøjning til Allah i taknemmelighed, anbefalet efter bøn og ved modtagelse af velsignelser.