Tabi'in (Efterfølgerne)
Generationen af muslimer, der mødte Profetens følgesvende men ikke selv mødte Profeten.
Tabi'in (flertal af tabi'i) er den generation af muslimer, der mødte en eller flere af Profetens følgesvende (sahabah) som troende, men ikke selv mødte Profeten Muhammad (fred være med ham). De er den anden mest agtede generation i sunni-islam efter sahabah.
Profeten sagde: "De bedste mennesker er min generation, derefter dem der følger dem, derefter dem der følger dem" (Sahih al-Bukhari). Tabi'in spillede en afgørende rolle i systematiseringen af islamisk viden, herunder bønnelovgivning. Fremtrædende tabi'in inkluderer Sa'id ibn al-Musayyib, Hasan al-Basri, Muhammad ibn Sirin, Ibrahim al-Nakha'i og Ata' ibn Abi Rabah.
Mange af de fire retsskolers grundlæggere studerede under tabi'in. Imam Abu Hanifah studerede under Hammad ibn Abi Sulayman (en tabi'i), og Imam Malik studerede under adskillige tabi'in i Medina. Tabi'ins juridiske udtalelser og bønnepraksis er en vigtig kilde til at forstå, hvordan sahabah forstod og praktiserede Profetens sunnah.
Relaterede ord
Qiyam (Stående position)
Den stående position i bønnen, hvor man reciterer Koranen.
Iman (Tro)
Troen på Allahs enhed, Hans engle, bøger, sendebud, Dommedag og den guddommelige forudbestemmelse.
Mustahab (Anbefalet)
Handlinger, der er anbefalede men ikke obligatoriske, og som giver ekstra belønning.
Makruh (Frarådet)
Handlinger, der er frarådede i islamisk lov men ikke forbudte.
Tawakkul (Tillid til Allah)
Total tillid og hengivenhed til Allah i alle livets anliggender.
Sujud al-Shukr (Takkens nedbøjning)
En nedbøjning til Allah i taknemmelighed, anbefalet efter bøn og ved modtagelse af velsignelser.