Tabi'in (Efterfølgerne)
Generationen af muslimer, der mødte Profetens følgesvende men ikke selv mødte Profeten.
Tabi'in (flertal af tabi'i) er den generation af muslimer, der mødte en eller flere af Profetens følgesvende (sahabah) som troende, men ikke selv mødte Profeten Muhammad (fred være med ham). De er den anden mest agtede generation i sunni-islam efter sahabah.
Profeten sagde: "De bedste mennesker er min generation, derefter dem der følger dem, derefter dem der følger dem" (Sahih al-Bukhari). Tabi'in spillede en afgørende rolle i systematiseringen af islamisk viden, herunder bønnelovgivning. Fremtrædende tabi'in inkluderer Sa'id ibn al-Musayyib, Hasan al-Basri, Muhammad ibn Sirin, Ibrahim al-Nakha'i og Ata' ibn Abi Rabah.
Mange af de fire retsskolers grundlæggere studerede under tabi'in. Imam Abu Hanifah studerede under Hammad ibn Abi Sulayman (en tabi'i), og Imam Malik studerede under adskillige tabi'in i Medina. Tabi'ins juridiske udtalelser og bønnepraksis er en vigtig kilde til at forstå, hvordan sahabah forstod og praktiserede Profetens sunnah.
Relaterede ord
Iqamah (Andet bønnekald)
Det andet kald til bøn, som reciteres lige før bønnen begynder.
Eid al-Adha (Offerfestens højtid)
Den største islamiske højtid, der fejres til minde om Abrahams villighed til at ofre sin søn.
Tajwid (Korrekt koranrecitation)
Videnskaben om korrekt udtale og recitation af Koranen under bøn.
Raf' al-Yadayn (Løftning af hænderne)
Praksissen med at løfte hænderne til skuldrene eller ørerne ved bestemte steder i bønnen.
Ihsan (Fortræffelighed)
Det højeste niveau af tilbedelse: at tilbede Allah, som om man kan se Ham.
Sujud al-Shukr (Takkens nedbøjning)
En nedbøjning til Allah i taknemmelighed, anbefalet efter bøn og ved modtagelse af velsignelser.