Ijma' (Konsensus)
Enighed blandt islamiske lærde om et juridisk spørgsmål, betragtet som den tredje kilde til islamisk lov.
Ijma' (konsensus) er den tredje kilde til islamisk jurisprudens efter Koranen og Sunnaen. Det refererer til enigheden blandt kvalificerede islamiske lærde (mujtahidun) om et juridisk spørgsmål i en given periode. Profeten (fred være med ham) sagde: "Mit samfund vil aldrig enes om en vildfarelse" (Sunan Ibn Majah).
I forhold til bøn er der ijma' om mange grundlæggende aspekter: at de fem daglige bønner er obligatoriske, at wudu er en forudsætning, at bønnen skal bedes i retning af qibla, og at bønnen har bestemte søjler (arkan) som qiyam, ruku og sujud. Disse emner er ikke genstand for uenighed blandt de lærde.
Imam al-Shafi'i var den første til systematisk at definere ijma' som juridisk kilde i sin "al-Risalah". Der er dog uenighed om, hvem der skal deltage i ijma': nogle kræver alle lærde i hele det muslimske samfund, mens andre accepterer de lærde i en bestemt region eller periode.
Relaterede ord
Qiyas (Analogisk ræsonnement)
Juridisk analogi brugt til at udlede islamiske regler for nye situationer baseret på etablerede regler.
Isha (Aftenbøn)
Den femte og sidste daglige bøn, bedt når aftenmørket er faldet.
Qabd (Armenes foldning i bøn)
Praksissen med at folde armene over brystet eller under navlen under den stående position i bøn.
Salaf (De fromme forfædre)
De første tre generationer af muslimer: sahabah, tabi'in og tabi' al-tabi'in.
Karbala (Imam Husayns by)
Den hellige by i Irak, hvor Imam Husayn led martyrdøden, og hjemsted for turbah.
Hayya ala Khayr al-Amal (Kom til den bedste handling)
Den tredje opfordring i shia-adhan: "Kom til den bedste handling".