Ijma' (Konsensus)
Enighed blandt islamiske lærde om et juridisk spørgsmål, betragtet som den tredje kilde til islamisk lov.
Ijma' (konsensus) er den tredje kilde til islamisk jurisprudens efter Koranen og Sunnaen. Det refererer til enigheden blandt kvalificerede islamiske lærde (mujtahidun) om et juridisk spørgsmål i en given periode. Profeten (fred være med ham) sagde: "Mit samfund vil aldrig enes om en vildfarelse" (Sunan Ibn Majah).
I forhold til bøn er der ijma' om mange grundlæggende aspekter: at de fem daglige bønner er obligatoriske, at wudu er en forudsætning, at bønnen skal bedes i retning af qibla, og at bønnen har bestemte søjler (arkan) som qiyam, ruku og sujud. Disse emner er ikke genstand for uenighed blandt de lærde.
Imam al-Shafi'i var den første til systematisk at definere ijma' som juridisk kilde i sin "al-Risalah". Der er dog uenighed om, hvem der skal deltage i ijma': nogle kræver alle lærde i hele det muslimske samfund, mens andre accepterer de lærde i en bestemt region eller periode.
Relaterede ord
Nahj al-Balagha (Veltalenhedens Vej)
Imam Alis samling af prædikener og visdomsord, central for shia-bøntradition.
Tawassul (Forbøn/Mellemkomst)
At søge nærhed til Allah gennem hellige personer som Profeten og Ahl al-Bayt.
Ijtihad (Selvstændig juridisk ræsonnement)
Den selvstændige fortolkningsindsats for at udlede juridiske regler fra de islamiske kilder.
Mihrab (Bønneniche)
Den halvmåneformede niche i moskéens mur, der angiver qibla-retningen.
Tayammum (Tør renselse)
Rituel renselse med ren jord, når vand ikke er tilgængeligt.
Salaf (De fromme forfædre)
De første tre generationer af muslimer: sahabah, tabi'in og tabi' al-tabi'in.