Sujud al-Shukr (Takkens nedbøjning)

Sujud al-Shukr (arabisk: سجود الشكر) er en frivillig nedbøjning (sujud), der udføres som et udtryk for taknemmelighed til Allah. Den udføres ved at lægge panden på jorden (helst på turbah) og recitere "Shukran lillah" (Tak til Allah) eller "Alhamdulillah" eller andre taknemligheds-fraser. Det er stærkt anbefalet (mustahab) at udføre sujud al-shukr efter hver obligatorisk bøn.

I shia-fiqh er sujud al-shukr en af de mest anbefalede handlinger efter bønnen. Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Sujud al-shukr er en af de mest obligatoriske sunnah (praksisser)" (Al-Kafi, bind 2). Han sagde også: "Den tætteste position en tjener er på sin Herre er i sujud, så gør megen du'a i sujud."

Sujud al-shukr kan udføres ved enhver lejlighed, men er særligt anbefalet: (1) efter afslutningen af enhver obligatorisk bøn, (2) ved modtagelse af gode nyheder, (3) ved undgåelse af en fare eller ulykke, (4) efter tilgivelse fra Allah, og (5) ved enhver velsignelse, man modtager. Imam Ali (fred være med ham) udførte sujud al-shukr, da han modtog nyheden om sejr i en kamp, og da gode ting skete for ham (Bihar al-Anwar, bind 41).

Under sujud al-shukr kan man sige: "Shukran lillahi shukran lillahi" (Tak til Allah, tak til Allah), "Ya Rabbi lakal-hamd" (Min Herre, til Dig er al lovprisning), eller enhver anden passende du'a. For shia-muslimer er sujud al-shukr en smuk og enkel praksis, der holder den troende i en konstant tilstand af taknemmelighed og bevidsthed om Allahs uendelige velsignelser.