Tawakkul (Tillid til Allah)
Total tillid og hengivenhed til Allah i alle livets anliggender.
Tawakkul (arabisk: توكل) betyder "at sætte sin lid til" eller "at stole på" og refererer til den troendes totale tillid til Allah i alle livets anliggender. Tawakkul er ikke passivitet, men en aktiv kombination af at gøre sit bedste og derefter overlade resultatet til Allah.
Koranen befaler tawakkul: "Og sæt jeres lid til Allah, hvis I er troende" (Surah Al-Ma'idah 5:23). Og: "Den, der sætter sin lid til Allah — Han er tilstrækkelig for ham" (Surah Al-Talaq 65:3). Tawakkul er en af troens (iman) grundpiller og en forudsætning for indre fred.
Imam Ali (fred være med ham) sagde i Nahj al-Balagha: "Tawakkul er ikke at undlade at handle, men at ikke knytte sit hjerte til andet end Allah, selv mens man handler." Imam al-Sadiq (fred være med ham) forklarede: "Tawakkul er, at du ikke frygter nogen undtagen Allah" (Al-Kafi, bind 2, Kitab al-Iman). Og han sagde: "Tawakkul har grader — den laveste er, at du ikke bekymrer dig om det, der er i andres hænder."
I bønnesammenhæng er tawakkul den indre tilstand, der bør ledsage enhver du'a. Når den troende beder Allah om noget, skal han have tillid til, at Allah vil besvare — enten med det ønskede, med noget bedre, eller ved at afværge noget ondt. Imam Sajjad siger i Sahifa al-Sajjadiyyah (Du'a nr. 28): "O Allah! Til Dig alene overlader jeg mit anliggende." Tawakkul er den troendes kompas i en usikker verden.
Relaterede ord
Ayat al-Kursi (Troneverset)
Det mægtige vers fra Surah Al-Baqarah (2:255), der beskriver Allahs almagt.
Amr bil-Ma'ruf wa Nahy 'an al-Munkar
At påbyde det gode og forbyde det onde — en islamisk pligt forbundet med bøn.
Ashura (Den tiende Muharram)
Den tiende dag i Muharram, mindedagen for Imam Husayns martyrdom.
Irsal (Armenes position i bøn)
Shia-praksis med at lade armene hænge langs siderne under bønnen.
Sunan Abu Dawud (Abu Dawuds hadith-samling)
En af de seks kanoniske hadith-samlinger i sunni-islam med særligt fokus på juridiske overleveringer.
Sujud al-Tilawah (Recitations-nedbøjning)
En nedbøjning der udføres, når man reciterer eller hører bestemte koranvers.