Sunan Ibn Majah (Ibn Majahs hadith-samling)
Den sjette af de kanoniske hadith-samlinger i sunni-islam med unikke overleveringer.
Sunan Ibn Majah er den sjette og sidste af de kanoniske hadith-samlinger (al-Kutub al-Sittah) i sunni-islam. Den blev samlet af Imam Abu Abdullah Muhammad ibn Yazid ibn Majah al-Qazwini (824-887 e.Kr.) og indeholder ca. 4.341 hadith.
Værket indeholder ca. 1.339 hadith, der ikke findes i de øvrige fem kanoniske samlinger, hvilket giver det en unik værdi. Imam al-Suyuti og andre lærde har kommenteret på værkets status og autenticitet.
I "Kitab Iqamat al-Salah wa al-Sunnah fiha" (Bønnens Etablering og dens Sunnah) indeholder Ibn Majah vigtige overleveringer om bønnens dyder, herunder: "Bønnen er et lys" og "Den, der bevarer de fem bønner med deres wudu, deres tider og deres ruku og sujud, vil have en pagt med Allah om tilgivelse." Ibn Majah rejste til Irak, Syrien, Egypten og Hijaz for at indsamle sine overleveringer.
Relaterede ord
Tarawih (Ramadan natbøn)
Den frivillige natbøn, som bedes i fællesskab under Ramadan.
Sujud al-Sahw (Forglemmelsens nedbøjning)
To ekstra nedbøjninger, der udføres for at kompensere for fejl i bønnen.
Minbar (Prædikestol)
Den forhøjede platform i moskeen, hvorfra imamen holder fredags-khutbaen.
Salat al-Istisqa (Regnbøn)
En særlig fællesbøn, der udføres for at bede Allah om regn under tørke.
Bid'ah (Nyskabelse i religionen)
En nyskabelse eller tilføjelse til religionen, der ikke har grundlag i Koranen eller Sunnaen.
Barakah (Velsignelse)
Guddommelig velsignelse og overflod, som opnås gennem tilbedelse og gode gerninger.