Sunan Ibn Majah (Ibn Majahs hadith-samling)
Den sjette af de kanoniske hadith-samlinger i sunni-islam med unikke overleveringer.
Sunan Ibn Majah er den sjette og sidste af de kanoniske hadith-samlinger (al-Kutub al-Sittah) i sunni-islam. Den blev samlet af Imam Abu Abdullah Muhammad ibn Yazid ibn Majah al-Qazwini (824-887 e.Kr.) og indeholder ca. 4.341 hadith.
Værket indeholder ca. 1.339 hadith, der ikke findes i de øvrige fem kanoniske samlinger, hvilket giver det en unik værdi. Imam al-Suyuti og andre lærde har kommenteret på værkets status og autenticitet.
I "Kitab Iqamat al-Salah wa al-Sunnah fiha" (Bønnens Etablering og dens Sunnah) indeholder Ibn Majah vigtige overleveringer om bønnens dyder, herunder: "Bønnen er et lys" og "Den, der bevarer de fem bønner med deres wudu, deres tider og deres ruku og sujud, vil have en pagt med Allah om tilgivelse." Ibn Majah rejste til Irak, Syrien, Egypten og Hijaz for at indsamle sine overleveringer.
Relaterede ord
Laylat al-Mi'raj (Himmelrejsens nat)
Natten, hvor Profeten Muhammad rejste til himlene og modtog bønnens gave.
Imamat (Guddommelig ledelse)
Doktrinen om de tolv guddommelige imamer, der leder fællesskabet efter Profeten.
Tawhid (Guds enhed)
Den islamiske monoteisme — troen på Allahs absolutte enhed, kernen i bønnen.
Takbir (Allahu Akbar)
Udråbet "Allahu Akbar" (Allah er den Største), som markerer overgange i bønnen.
Fiqh (Islamisk jurisprudens)
Den islamiske retsvidenskab, der udleder praktiske regler fra Koranen og Sunnaen.
Sunnah (Frivillig bøn)
Frivillige bønner baseret på Profetens praksis.