Fiqh (Islamisk jurisprudens)
Den islamiske retsvidenskab, der udleder praktiske regler fra Koranen og Sunnaen.
Fiqh betyder bogstaveligt "dyb forståelse" og refererer til den islamiske retsvidenskab — den systematiske udledning af praktiske regler fra Koranen, Sunnaen, ijma' (konsensus) og qiyas (analogi). Fiqh dækker alle aspekter af muslimsk liv, fra tilbedelse ('ibadat) til sociale relationer (mu'amalat).
Bønnereglerne (fiqh al-salah) udgør en af de mest detaljerede dele af fiqh. De dækker bønnens betingelser (shurut), søjler (arkan), pligter (wajibat), sunnah-handlinger, og ugyldiggørende faktorer (mubtilat). Hver retsskole har sit eget detaljerede sæt af regler baseret på deres fortolkning af kilderne.
Imam Abu Hanifah sagde: "Fiqh er at kende sjælens rettigheder og pligter." Al-Shafi'i definerede fiqh som "kendskab til de praktiske shariah-regler udledt fra deres detaljerede beviser." De store fiqh-værker som al-Hidayah (Hanafi), al-Mudawwanah (Maliki), al-Umm (Shafi'i) og al-Mughni (Hanbali) er stadig studieret i dag som grundlæggende tekster i islamisk jurisprudens.
Relaterede ord
Du'a Kumayl (Kumayls bøn)
En af de mest berømte shia-bønner, lært af Imam Ali til Kumayl ibn Ziyad.
Sunan Ibn Majah (Ibn Majahs hadith-samling)
Den sjette af de kanoniske hadith-samlinger i sunni-islam med unikke overleveringer.
Mafatih al-Jinan (Paradisets Nøgler)
Den mest udbredte shia-bønnebog, samlet af Shaykh Abbas al-Qummi.
Salat al-Hajat (Behovsbøn)
En frivillig bøn, der udføres, når man har et specifikt behov eller ønske.
Surah Al-Fatiha (Åbningskapitlet)
Koranens åbningskapitel, som reciteres i hver eneste rak'ah.
Tarawih (Ramadan natbøn)
Den frivillige natbøn, som bedes i fællesskab under Ramadan.