Fiqh (Islamisk jurisprudens)
Den islamiske retsvidenskab, der udleder praktiske regler fra Koranen og Sunnaen.
Fiqh betyder bogstaveligt "dyb forståelse" og refererer til den islamiske retsvidenskab — den systematiske udledning af praktiske regler fra Koranen, Sunnaen, ijma' (konsensus) og qiyas (analogi). Fiqh dækker alle aspekter af muslimsk liv, fra tilbedelse ('ibadat) til sociale relationer (mu'amalat).
Bønnereglerne (fiqh al-salah) udgør en af de mest detaljerede dele af fiqh. De dækker bønnens betingelser (shurut), søjler (arkan), pligter (wajibat), sunnah-handlinger, og ugyldiggørende faktorer (mubtilat). Hver retsskole har sit eget detaljerede sæt af regler baseret på deres fortolkning af kilderne.
Imam Abu Hanifah sagde: "Fiqh er at kende sjælens rettigheder og pligter." Al-Shafi'i definerede fiqh som "kendskab til de praktiske shariah-regler udledt fra deres detaljerede beviser." De store fiqh-værker som al-Hidayah (Hanafi), al-Mudawwanah (Maliki), al-Umm (Shafi'i) og al-Mughni (Hanbali) er stadig studieret i dag som grundlæggende tekster i islamisk jurisprudens.
Relaterede ord
Hayya ala Khayr al-Amal (Kom til den bedste handling)
Den tredje opfordring i shia-adhan: "Kom til den bedste handling".
Du'a (Personlig bøn)
Personlig henvendelse og bøn til Allah om hjælp og vejledning.
Salat al-Qada (Erstatningsbøn)
Bønner, der indhentes efter at deres tid er udløbet.
Eid al-Ghadir (Ghadir-højtiden)
Shia-højtid til minde om Profetens udnævnelse af Imam Ali som sin efterfølger.
Salat al-Jama'ah (Fællesbøn)
Den fælles bøn, hvor muslimer beder i samlet flok bag en imam.
Taqlid (At følge en retsskole)
Praksissen med at følge en kvalificeret lærds juridiske udtalelser uden nødvendigvis at kende beviserne.