Fiqh (Islamisk jurisprudens)
Den islamiske retsvidenskab, der udleder praktiske regler fra Koranen og Sunnaen.
Fiqh betyder bogstaveligt "dyb forståelse" og refererer til den islamiske retsvidenskab — den systematiske udledning af praktiske regler fra Koranen, Sunnaen, ijma' (konsensus) og qiyas (analogi). Fiqh dækker alle aspekter af muslimsk liv, fra tilbedelse ('ibadat) til sociale relationer (mu'amalat).
Bønnereglerne (fiqh al-salah) udgør en af de mest detaljerede dele af fiqh. De dækker bønnens betingelser (shurut), søjler (arkan), pligter (wajibat), sunnah-handlinger, og ugyldiggørende faktorer (mubtilat). Hver retsskole har sit eget detaljerede sæt af regler baseret på deres fortolkning af kilderne.
Imam Abu Hanifah sagde: "Fiqh er at kende sjælens rettigheder og pligter." Al-Shafi'i definerede fiqh som "kendskab til de praktiske shariah-regler udledt fra deres detaljerede beviser." De store fiqh-værker som al-Hidayah (Hanafi), al-Mudawwanah (Maliki), al-Umm (Shafi'i) og al-Mughni (Hanbali) er stadig studieret i dag som grundlæggende tekster i islamisk jurisprudens.
Relaterede ord
Ruku (Bøjning)
Bøjning fra taljen under bøn som tegn på ydmyghed.
Sahih Muslim (Muslims autentiske samling)
Den næstmest autoritative hadith-samling i sunni-islam, samlet af Imam Muslim ibn al-Hajjaj.
Tahajjud (Natbøn)
Den frivillige natbøn, som bedes i den sidste tredjedel af natten.
Muwalat (Kontinuitet i bøn)
Kravet om kontinuerlig og sammenhængende udførelse af bønnens dele.
Khums (En femtedel)
Den obligatoriske betaling af en femtedel af årets overskud i shia-islam.
Mafatih al-Jinan (Paradisets Nøgler)
Den mest udbredte shia-bønnebog, samlet af Shaykh Abbas al-Qummi.