Khutbah (Prædiken)
Den islamiske prædiken, der holdes før fredagsbønnen og ved Eid-bønnerne.
Khutbah er den islamiske prædiken, der primært holdes før fredagsbønnen (Jumu'ah) og ved de to Eid-bønner. Fredags-khutbaen er en obligatorisk del af Jumu'ah-bønnen og erstatter to af de fire Dhuhr-rak'ah. Den består typisk af to dele med en kort pause imellem.
Profeten Muhammad (fred være med ham) holdt regelmæssigt khutbah fra sin minbar i Masjid al-Nabawi i Medina. Han begyndte altid med at prise Allah, bede salawat over profeterne og derefter formanede han de troende. I Sahih Muslim overleveres det, at Profetens øjne blev røde, hans stemme steg, og hans intensitet øgedes, når han holdt khutbah, "som om han advarede en hær."
Reglerne for khutbah varierer mellem retsskolerne. Alle er enige om, at den skal holdes på fredage før bønnen, at imamen skal stå, og at der skal være mindst to dele. Hanafi-skolen tillader khutbah på andre sprog end arabisk, mens Shafi'i-skolen kræver, at den holdes på arabisk. Tilhørerne skal lytte tavst — Profeten sagde: "Hvis du siger til din sidemand 'vær stille' under fredags-khutbaen, har du begået en forseelse" (Sahih al-Bukhari).
Relaterede ord
Qiyam (Stående position)
Den stående position i bønnen, hvor man reciterer Koranen.
Rawatib (Regelmæssige sunnah-bønner)
De frivillige bønner, der regelmæssigt bedes før og efter de obligatoriske bønner.
Mab'ath (Profetens kaldelse)
Dagen, hvor Profeten Muhammad modtog den første åbenbaring og blev kaldet til profetskab.
Taqwa (Gudsfrygt)
Gudsbevidsthed og gudsfrygt — det ultimative mål med bøn og tilbedelse.
Du'a al-Qunut (Qunut-bønnen i Witr)
Den særlige suppleringsbøn, der reciteres under den sidste rak'ah af Witr-bønnen.
Ma'ad (Genopstandelse)
Troen på genopstandelse og dommedag — det femte trosprincip i shia-islam.