Ruku (Bøjning)
Bøjning fra taljen under bøn som tegn på ydmyghed.
Ruku (arabisk: ركوع) er handlingen at bøje sig fra taljen med hænderne på knæene og ryggen lige under bøn. Ruku er en obligatorisk del af hver rak'ah og udtrykker ydmyghed og underkastelse over for Allah.
Under ruku siger man "Subhana Rabbi al-Azim" (Æret være min Herre, den Almægtige) tre gange. Det er vigtigt at ryggen er lige og hovedet er i niveau med ryggen - man skal hverken løfte eller sænke hovedet.
Efter ruku rejser man sig op til stående position og siger "Sami'Allahu liman hamidah" (Allah hører den, der priser Ham), efterfulgt af "Rabbana wa lakal hamd" (Vor Herre, og til Dig er al lovprisning). Denne position kaldes qawmah og er en kort pause før man går ned i sajdah.
Relaterede ord
Imamat (Guddommelig ledelse)
Doktrinen om de tolv guddommelige imamer, der leder fællesskabet efter Profeten.
Zakat (Almisse)
Den obligatoriske almisse, som Koranen nævner side om side med bøn.
Nubuwwah (Profetskab)
Troen på profetskab — det tredje trosprincip i shia-islam.
Tashahhud (Trosbekendelsen i siddende position)
Den specifikke recitation under den siddende position i bønnen, med hilsen til Profeten.
Qiyas (Analogisk ræsonnement)
Juridisk analogi brugt til at udlede islamiske regler for nye situationer baseret på etablerede regler.
Mafatih al-Jinan (Paradisets Nøgler)
Den mest udbredte shia-bønnebog, samlet af Shaykh Abbas al-Qummi.