Ruku (Bøjning)
Bøjning fra taljen under bøn som tegn på ydmyghed.
Ruku (arabisk: ركوع) er handlingen at bøje sig fra taljen med hænderne på knæene og ryggen lige under bøn. Ruku er en obligatorisk del af hver rak'ah og udtrykker ydmyghed og underkastelse over for Allah.
Under ruku siger man "Subhana Rabbi al-Azim" (Æret være min Herre, den Almægtige) tre gange. Det er vigtigt at ryggen er lige og hovedet er i niveau med ryggen - man skal hverken løfte eller sænke hovedet.
Efter ruku rejser man sig op til stående position og siger "Sami'Allahu liman hamidah" (Allah hører den, der priser Ham), efterfulgt af "Rabbana wa lakal hamd" (Vor Herre, og til Dig er al lovprisning). Denne position kaldes qawmah og er en kort pause før man går ned i sajdah.
Relaterede ord
Qiyam (Stående position)
Den stående position i bønnen, hvor man reciterer Koranen.
Masjid al-Aqsa (Den Fjerne Moské)
Den tredje helligste moské i islam, i Jerusalem, forbundet med Profetens natlige rejse.
Qiyas (Analogisk ræsonnement)
Juridisk analogi brugt til at udlede islamiske regler for nye situationer baseret på etablerede regler.
Ihsan (Fortræffelighed)
Det højeste niveau af tilbedelse: at tilbede Allah, som om man kan se Ham.
Madhhab (Retsskole)
En islamisk retsskole med sin egen metodologi for juridisk udledning fra de hellige kilder.
Iman (Tro)
Troen på Allahs enhed, Hans engle, bøger, sendebud, Dommedag og den guddommelige forudbestemmelse.