Ruku (Bøjning)
Bøjning fra taljen under bøn som tegn på ydmyghed.
Ruku (arabisk: ركوع) er handlingen at bøje sig fra taljen med hænderne på knæene og ryggen lige under bøn. Ruku er en obligatorisk del af hver rak'ah og udtrykker ydmyghed og underkastelse over for Allah.
Under ruku siger man "Subhana Rabbi al-Azim" (Æret være min Herre, den Almægtige) tre gange. Det er vigtigt at ryggen er lige og hovedet er i niveau med ryggen - man skal hverken løfte eller sænke hovedet.
Efter ruku rejser man sig op til stående position og siger "Sami'Allahu liman hamidah" (Allah hører den, der priser Ham), efterfulgt af "Rabbana wa lakal hamd" (Vor Herre, og til Dig er al lovprisning). Denne position kaldes qawmah og er en kort pause før man går ned i sajdah.
Relaterede ord
Salaf (De fromme forfædre)
De første tre generationer af muslimer: sahabah, tabi'in og tabi' al-tabi'in.
Tashahhud (Trosbekendelse i bøn)
Trosbekendelsen, der reciteres i siddende position under bønnen.
Munajat (Fortrolig bøn)
Intime, personlige samtaler med Allah, en vigtig del af shia-bøntradition.
Irsal (Armenes position i bøn)
Shia-praksis med at lade armene hænge langs siderne under bønnen.
Ma'ad (Genopstandelse)
Troen på genopstandelse og dommedag — det femte trosprincip i shia-islam.
Tayammum (Tør renselse)
Rituel renselse med ren jord, når vand ikke er tilgængeligt.