Zakat (Almisse)
Den obligatoriske almisse, som Koranen nævner side om side med bøn.
Zakat (arabisk: زكاة) betyder "renselse" eller "vækst" og er den obligatoriske almisse i islam — den tredje af islams fem søjler. Koranen nævner zakat og salah (bøn) side om side i over 30 vers, hvilket viser deres uadskillelige forbindelse: "Og hold bøn og giv zakat" (Surah Al-Baqarah 2:43).
I shia-fiqh er zakat obligatorisk på ni ting: (1) Hvede, (2) Byg, (3) Dadler, (4) Rosiner, (5) Guld, (6) Sølv, (7) Kameler, (8) Kvæg, og (9) Får/geder. Hver har specifikke nisab-beløb (minimumsgrænser) og satser. Ud over zakat er der khums (en femtedel af årets overskud), som er obligatorisk i shia-fiqh baseret på Koranen: "Og vid, at hvad I end vinder, så tilhører en femtedel deraf Allah og Sendebudet" (Surah Al-Anfal 8:41).
Imam Ali (fred være med ham) sagde: "Allah har gjort zakat til supplement for bønnen — bønnen renser sjælen, og zakat renser rigdommen" (Nahj al-Balagha). Imam al-Sadiq sagde: "Den, der afholder zakat fra sin rigdom, har beskyttet den, og den der nægter zakat, har ødelagt sin rigdom" (Al-Kafi, bind 3, Kitab al-Zakat).
Forbindelsen mellem bøn og zakat er fundamental: bøn er den vertikale forbindelse til Allah, mens zakat er den horisontale forbindelse til medmennesker. Tilsammen udgør de kernen i islamisk tilbedelse — hengivenhed til Allah og omsorg for samfundet. For shia-muslimer i Danmark er betaling af khums og zakat en vigtig religiøs pligt, der typisk kanaliseres gennem marja'ens (den religiøse autoritets) kontor til velgørende formål.
Relaterede ord
Rajab (Den ærefulde måned)
Den syvende islamiske måned, fyldt med særlige bønner og tilbedelse.
Shafa'ah (Forbøn)
Profetens og imamernes forbøn hos Allah for de troende på Dommedagen.
Karbala (Imam Husayns by)
Den hellige by i Irak, hvor Imam Husayn led martyrdøden, og hjemsted for turbah.
Tayammum (Tør renselse)
Rituel renselse med ren jord, når vand ikke er tilgængeligt.
Wudu (Rituel afvaskning)
Den rituelle renselse med vand, som er påkrævet før bøn.
Imamat (Guddommelig ledelse)
Doktrinen om de tolv guddommelige imamer, der leder fællesskabet efter Profeten.