Tashahhud (Trosbekendelsen i siddende position)
Den specifikke recitation under den siddende position i bønnen, med hilsen til Profeten.
Tashahhud er den recitation, der fremsiges i den siddende position efter hver anden rak'ah og i den sidste rak'ah af bønnen. Den mest kendte version i sunni-islam er overleveret af Abdullah ibn Mas'ud: "Al-tahiyyatu lillahi, wal-salawatu wal-tayyibat. Al-salamu 'alayka ayyuha al-nabiyyu wa rahmatullahi wa barakatuh. Al-salamu 'alayna wa 'ala 'ibadillahi al-salihin" (Sahih al-Bukhari).
Der er flere autentiske versioner af tashahhud overleveret fra forskellige følgesvende. Hanafi-skolen foretrækker Ibn Mas'uds version, Shafi'i-skolen foretrækker Ibn Abbas' version, Maliki-skolen foretrækker Umars version, og Hanbali-skolen accepterer alle autentiske versioner med en præference for Ibn Mas'uds.
Under tashahhud peger man med højre hånds pegefinger (shahadah-fingeren) som et tegn på tawhid (Guds enhed). De præcise detaljer om fingerbevægelsen varierer mellem retsskolerne. I den sidste tashahhud tilføjes al-salat al-ibrahimiyyah (velsignelserne over profeten Ibrahim og Muhammad). Tashahhud er en søjle (rukn) i bønnen ifølge flertallet af sunni-lærde.
Relaterede ord
Turbah (Bedesten)
En lille lertavle, som shia-muslimer placerer panden på under sujud.
Qibla (Bederetning)
Retningen mod Kabaen i Mekka, som muslimer vender sig mod under bøn.
Salah (Bøn)
Den islamiske rituelle bøn, som udføres fem gange dagligt.
Ijma' (Konsensus)
Enighed blandt islamiske lærde om et juridisk spørgsmål, betragtet som den tredje kilde til islamisk lov.
Janamaz (Bedetæppe)
Bedetæppet, som den bedende bruger til at markere et rent bedested.
Rajab (Den ærefulde måned)
Den syvende islamiske måned, fyldt med særlige bønner og tilbedelse.