Qiyas (Analogisk ræsonnement)
Juridisk analogi brugt til at udlede islamiske regler for nye situationer baseret på etablerede regler.
Qiyas er den fjerde kilde til islamisk jurisprudens efter Koranen, Sunnaen og ijma' (konsensus). Det er en metode til analogisk ræsonnement, hvor en juridisk regel for en ny situation udledes ved at identificere en fælles årsag ('illah) med en allerede reguleret situation.
I bønnelovgivning bruges qiyas for eksempel til at fastslå regler for situationer, der ikke direkte er nævnt i Koranen eller Sunnaen. Imam Abu Hanifah var den mest prominente fortaler for qiyas. Imam al-Shafi'i formaliserede qiyas-metodologien i sin "al-Risalah" med strenge betingelser for dens gyldige anvendelse.
Ikke alle retsskoler accepterer qiyas i samme grad. Zahiri-skolen afviste qiyas helt, mens Hanbali-skolen brugte det sparsomt. Imam Ahmad ibn Hanbal sagde: "Jeg bruger ikke qiyas, medmindre det er absolut nødvendigt." Diskussionen om qiyas' rolle er fundamental for at forstå, hvorfor de forskellige retsskoler kan nå forskellige konklusioner ud fra de samme hellige tekster.
Relaterede ord
Najaf (Imam Alis by)
Den hellige by i Irak, der huser Imam Alis grav og det shia-lærde centrum.
Muharram (Den hellige måned)
Den første og en af de fire hellige måneder i den islamiske kalender.
Salat al-Duha (Formiddagsbøn)
En frivillig bøn udført efter solopgang og før middag, med stor belønning ifølge overleveringerne.
Sahih Muslim (Muslims autentiske samling)
Den næstmest autoritative hadith-samling i sunni-islam, samlet af Imam Muslim ibn al-Hajjaj.
Salaf (De fromme forfædre)
De første tre generationer af muslimer: sahabah, tabi'in og tabi' al-tabi'in.
Salat al-Hajat (Behovsbøn)
En frivillig bøn, der udføres, når man har et specifikt behov eller ønske.