Qiyas (Analogisk ræsonnement)
Juridisk analogi brugt til at udlede islamiske regler for nye situationer baseret på etablerede regler.
Qiyas er den fjerde kilde til islamisk jurisprudens efter Koranen, Sunnaen og ijma' (konsensus). Det er en metode til analogisk ræsonnement, hvor en juridisk regel for en ny situation udledes ved at identificere en fælles årsag ('illah) med en allerede reguleret situation.
I bønnelovgivning bruges qiyas for eksempel til at fastslå regler for situationer, der ikke direkte er nævnt i Koranen eller Sunnaen. Imam Abu Hanifah var den mest prominente fortaler for qiyas. Imam al-Shafi'i formaliserede qiyas-metodologien i sin "al-Risalah" med strenge betingelser for dens gyldige anvendelse.
Ikke alle retsskoler accepterer qiyas i samme grad. Zahiri-skolen afviste qiyas helt, mens Hanbali-skolen brugte det sparsomt. Imam Ahmad ibn Hanbal sagde: "Jeg bruger ikke qiyas, medmindre det er absolut nødvendigt." Diskussionen om qiyas' rolle er fundamental for at forstå, hvorfor de forskellige retsskoler kan nå forskellige konklusioner ud fra de samme hellige tekster.
Relaterede ord
Dhuhr (Middagsbøn)
Den anden daglige bøn, bedt når solen passerer zenit.
Tawakkul (Tillid til Allah)
Total tillid og hengivenhed til Allah i alle livets anliggender.
Rawatib (Regelmæssige sunnah-bønner)
De frivillige bønner, der regelmæssigt bedes før og efter de obligatoriske bønner.
Salat al-Istikhara (Vejledningsbøn)
En bøn, hvor man beder Allah om vejledning til at træffe den rette beslutning.
Salat al-Tasbih (Forherligelsens bøn)
En særlig frivillig bøn med 300 tasbih-recitationer, anbefalet for syndsforladelse.
Jannah (Paradis)
Det evige paradis, der er belønningen for tro og gode gerninger.