Masjid al-Nabawi (Profetens Moské)
Profeten Muhammads moské i Medina, den næsthelligste moské i islam.
Masjid al-Nabawi (Profetens Moské) i Medina er den næsthelligste moské i islam efter Masjid al-Haram i Mekka. Den blev bygget af Profeten Muhammad (fred være med ham) og hans følgesvende i 622 e.Kr. efter hijra (udvandringen) fra Mekka til Medina.
Profeten sagde: "Én bøn i min moské er bedre end tusind bønner andre steder, undtagen Masjid al-Haram" (Sahih al-Bukhari). Et særligt område i moskeen kaldet "al-Rawdah al-Sharifah" (den ædle have), mellem Profetens minbar og hans grav, har en særlig status — Profeten sagde: "Mellem mit hus og min minbar er en have fra Paradisets haver" (Sahih al-Bukhari).
Profeten er begravet i et kammer ved moskeen sammen med Abu Bakr og Umar. Millioner af muslimer besøger moskeen årligt. Moskeen er blevet udvidet adskillige gange gennem historien og kan i dag rumme over én million bedende. Det er sunnah at besøge Masjid al-Nabawi og bede hilsen (salam) til Profeten ved hans grav.
Relaterede ord
Sunan Abu Dawud (Abu Dawuds hadith-samling)
En af de seks kanoniske hadith-samlinger i sunni-islam med særligt fokus på juridiske overleveringer.
Salat al-Eid (Højtidsbøn)
Den særlige bøn, der udføres på de to islamiske højtidsdage.
Jam' bayn al-Salatayn (Sammenlægning af bønner)
Shia-praksis med at bede Dhuhr og Asr samt Maghrib og Isha sammen.
Laylat al-Mi'raj (Himmelrejsens nat)
Natten, hvor Profeten Muhammad rejste til himlene og modtog bønnens gave.
Ghusl (Rituel helkropsafvaskning)
Den fuldstændige rituelle afvaskning af hele kroppen, påkrævet i visse situationer.
Tasbihat al-Zahra (Fatimas tasbih)
En særlig dhikr bestående af 34+33+33 gentagelser, lært af Profeten til hans datter Fatimah.