Salat al-Istikhara (Vejledningsbøn)
En bøn, hvor man beder Allah om vejledning til at træffe den rette beslutning.
Salat al-Istikhara (arabisk: صلاة الاستخارة) er en bøn, hvor den troende beder Allah om vejledning (khayr) til at træffe den rette beslutning i et anliggende, hvor han eller hun er i tvivl. Ordet "istikhara" kommer fra "khayr" (godt) og betyder "at bede om det bedste".
I shia-islam er der flere former for istikhara: (1) Salat al-Istikhara — to rak'ah bøn efterfulgt af en du'a, hvor man beder Allah om at vejlede én mod den bedste beslutning. (2) Istikhara med Koranen — man åbner Koranen tilfældigt efter du'a og søger vejledning i det vers, man finder. (3) Istikhara med tasbih-kæde — en specifik metode med at tælle perler efter du'a. (4) Istikhara gennem en marja' eller lærd.
Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Den, der udfører istikhara med oprigtighed, vil ikke fortryde" (Wasail al-Shia, bind 8). Og han sagde: "Bed to rak'ah, gør istikhara til Allah hundrede gange, og tag så den beslutning, der falder i dit hjerte" (Al-Kafi, bind 3). Det er vigtigt at understrege, at istikhara ikke er et alternativ til fornuftig overvejelse — man bør først tænke grundigt over sagen, konsultere kyndige mennesker, og derefter — hvis man stadig er i tvivl — udføre istikhara.
Istikhara-du'a'en i shia-tradition er: "Allahumma inni astakhiruka bi 'ilmika wa astaqdiruka bi qudratika wa as'aluka min fadlika al-'azim..." (O Allah, jeg beder Dig om vejledning med Din viden, og jeg beder Dig om evne med Din magt, og jeg beder Dig om af Din store nåde...). Istikhara er et smukt udtryk for tawakkul (tillid til Allah) og erkendelsen af, at Allahs viden er fuldkommen, mens vores er begrænset.
Relaterede ord
Surah Al-Ikhlas (Kapitel om Oprigtighed)
Koranens 112. kapitel, der erklærer Allahs absolutte enhed.
Salaf (De fromme forfædre)
De første tre generationer af muslimer: sahabah, tabi'in og tabi' al-tabi'in.
Tajwid (Korrekt koranrecitation)
Videnskaben om korrekt udtale og recitation af Koranen under bøn.
Marja' al-Taqlid (Religiøs autoritet)
Den højeste religiøse autoritet i shia-islam, som den troende følger i bønne- og lovspørgsmål.
Imam (Bønneleder)
Den person der leder den fælles bøn i moskéen.
Raf' al-Yadayn (Løftning af hænderne)
Praksissen med at løfte hænderne til skuldrene eller ørerne ved bestemte steder i bønnen.