Sujud al-Tilawah (Recitations-nedbøjning)
En nedbøjning der udføres, når man reciterer eller hører bestemte koranvers.
Sujud al-Tilawah er en nedbøjning (sujud), der udføres, når man reciterer eller hører et af de koranvers, der indeholder en opfordring til nedbøjning. Der er ifølge flertallet af sunni-lærde 15 steder i Koranen, hvor sujud al-tilawah er foreskrevet.
I Sahih al-Bukhari overleveres det, at Abu Hurayrah sagde: "Vi nedbøjede os med Profeten (fred være med ham) ved recitationen af 'Idha al-Sama' Inshaqqat' (Sura 84) og 'Iqra' Bismi Rabbika' (Sura 96)." Denne sujud kan udføres både inden for og uden for bønnen.
Hanafi-skolen anser sujud al-tilawah for obligatorisk (wajib), mens de tre øvrige skoler betragter det som stærkt anbefalet (sunnah mu'akkadah). Betingelserne for sujud al-tilawah varierer mellem skolerne — Hanafi-skolen kræver wudu og qibla-retning, mens Hanbali-skolen ikke kræver wudu for sujud uden for bønnen.
Relaterede ord
Ihsan (Fortræffelighed)
Det højeste niveau af tilbedelse: at tilbede Allah, som om man kan se Ham.
Salat al-Ghufaylah (Bøn mellem Maghrib og Isha)
En særlig anbefalet bøn, der bedes mellem Maghrib og Isha i shia-islam.
Takbir (Allahu Akbar)
Udråbet "Allahu Akbar" (Allah er den Største), som markerer overgange i bønnen.
Wudu (Rituel afvaskning)
Den rituelle renselse med vand, som er påkrævet før bøn.
Istighfar (Syndsforladelse)
At bede Allah om tilgivelse for sine synder og fejltrin.
Turbah (Bedesten)
En lille lertavle, som shia-muslimer placerer panden på under sujud.