Ma'ad (Genopstandelse)

Ma'ad (arabisk: معاد) betyder "tilbagevenden" og refererer til troen på den kropslige genopstandelse, Dommedagen og det evige liv efter døden. Ma'ad er det femte og sidste af usul al-din (trosfundamenter) i shia-islam og er en af de mest omtalte doktriner i Koranen.

Koranen beskriver Ma'ad detaljeret: "Mener mennesket, at Vi ikke kan samle hans knogler? Jo, Vi er i stand til at gendanne hans fingerspidser" (Surah Al-Qiyamah 75:3-4). Og: "Enhver sjæl skal smage døden. I skal sandelig modtage jeres fulde belønning på Opstandelsens Dag" (Surah Aal-Imran 3:185).

Imam Ali (fred være med ham) sagde i Nahj al-Balagha: "Forbered jer til en rejse, som I snart vil tage, og søg ly fra en dag, der er nær." Og Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Den, der tror på Ma'ad, handler som om han ser belønning og straf for sine øjne" (Al-Kafi, bind 2).

I bønnesammenhæng er Ma'ad den ultimative motivation. Profeten sagde: "Det første, mennesket stilles til ansvar for på Dommedagen, er bønnen. Hvis den er i orden, er resten i orden. Hvis den er mangelfuld, er resten mangelfuld" (overleveret i Al-Kafi og sunni-samlinger). Al-Fatiha, som reciteres i hver rak'ah, nævner eksplicit Ma'ad: "Maliki yawm al-din" (Dommedagens Hersker). Bevidstheden om Ma'ad gennemsyrer bønnen og giver den alvor, dybde og formål.