Masjid al-Aqsa (Den Fjerne Moské)

Masjid al-Aqsa (arabisk: المسجد الأقصى), "Den Fjerne Moské", er den tredje helligste moské i islam, beliggende i Jerusalem (Al-Quds). Den er forbundet med Profeten Muhammads natlige rejse (Isra') og himmelfart (Mi'raj), hvor han rejste fra Masjid al-Haram i Mekka til Masjid al-Aqsa, før han steg til himlene.

Koranen nævner Masjid al-Aqsa direkte: "Forherliget er Han, som førte Sin tjener om natten fra den Hellige Moské til den Fjerne Moské, hvis omgivelser Vi har velsignet, for at vise ham af Vore tegn" (Surah Al-Isra 17:1). Masjid al-Aqsa var den første qibla i islam — muslimer bad mod Jerusalem i de første 16-17 måneder efter hijra, før qibla blev ændret til Kabaen.

I shia-overleveringer sagde Imam Ali (fred være med ham): "Bed ikke mod Jerusalem alene — bed mod Allahs hellige hus [Kabaen], men glem ikke at elske Al-Quds og dens moské" (overleveret i shia-kilder). Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "En bøn i Masjid al-Aqsa er lig med tusind bønner andetsteds" (Wasail al-Shia, bind 5).

Masjid al-Aqsa har en dyb åndelig og politisk betydning for alle muslimer. I shia-teologi er befrielsen af Al-Quds forbundet med Imam al-Mahdis tilbagekomst. Bønnen for Al-Quds og dens folk er en del af mange shia-du'a'er, og den sidste fredag i Ramadan markeres som "Al-Quds Dag" i mange shia-fællesskaber. For muslimer i Danmark er Masjid al-Aqsa en konstant påmindelse om forbindelsen mellem bøn, rettigheder og retfærdighed.