Muwalat (Kontinuitet i bøn)
Kravet om kontinuerlig og sammenhængende udførelse af bønnens dele.
Muwalat (arabisk: موالاة) betyder "kontinuitet" eller "sammenhæng" og er kravet om, at bønnens dele udføres i en sammenhængende, uafbrudt sekvens. Bønnen skal flyde naturligt fra den ene handling til den næste uden unødvendige pauser eller afbrydelser.
I shia-fiqh er muwalat en wajib-betingelse: hvis der opstår en lang pause (tawaquf) mellem bønnens dele, der bryder den naturlige sammenhæng, kan bønnen blive ugyldig. For eksempel, hvis man stopper midt i bønnen i en lang periode uden gyldig grund, skal man starte bønnen forfra.
Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde om wudu (som også kræver muwalat): "Hvis du vasker dit ansigt og derefter venter så længe, at det tørrer, før du vasker dine arme, er din wudu ugyldig — du skal starte forfra" (Al-Kafi, bind 3). Samme princip gælder for bønnen: kontinuitet er essentiel.
Undtagelser fra muwalat inkluderer: kort pause på grund af glemsel (man kan fortsætte), nødvendige afbrydelser som at beskytte sig mod fare, og Imam al-Sadiqs tilladelse til kort pause for at svare en forælder eller anden nødvendig kommunikation i yderste nødstilfælde. Islamiske lærde forklarer, at muwalat ikke kræver hastværk — man bør bede roligt og eftertænksomt — men man bør undgå unødvendige pauser, der bryder bønnens sammenhæng. Muwalat sikrer, at bønnen forbliver en fokuseret og sammenhængende tilbedelseshandling.
Relaterede ord
Eid al-Ghadir (Ghadir-højtiden)
Shia-højtid til minde om Profetens udnævnelse af Imam Ali som sin efterfølger.
Bismillah (I Allahs navn)
Formlen "I Allahs navn, den Nådige, den Barmhjertige", som indleder bøn og handling.
Tajwid (Korrekt koranrecitation)
Videnskaben om korrekt udtale og recitation af Koranen under bøn.
Taharah (Rituel renhed)
Tilstanden af rituel renhed, som er en forudsætning for bøn.
Salat al-Wahsha (Ensomhedens bøn)
En bøn, der udføres på den første nat efter begravelse for den afdødes sjæl.
Ayat al-Kursi (Troneverset)
Det mægtige vers fra Surah Al-Baqarah (2:255), der beskriver Allahs almagt.