Du'a (Personlig bøn)
Personlig henvendelse og bøn til Allah om hjælp og vejledning.
Du'a (arabisk: دعاء) er den personlige bøn eller henvendelse til Allah, hvor den troende beder om hjælp, vejledning, tilgivelse eller andre ønsker. I modsætning til salah, som har faste former og tider, kan du'a gøres til enhver tid, på ethvert sted og på ethvert sprog.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "Du'a er tilbedelsens essens" og "Intet er mere ærefuldt for Allah end du'a." Der er bestemte tidspunkter, hvor du'a er særligt begunstiget: den sidste tredjedel af natten, mellem adhan og iqamah, under sajdah i bønnen, og om fredagen.
Etiketten for du'a inkluderer at begynde med lovprisning af Allah og velsignelse af Profeten, at bede med oprigtighed og ydmyghed, at løfte hænderne, og at have tillid til at Allah vil besvare bønnen. Allah besvarer alle bønner - enten med det ønskede, med noget bedre, eller ved at afværge noget ondt.
Relaterede ord
Irsal (Armenes position i bøn)
Shia-praksis med at lade armene hænge langs siderne under bønnen.
Sha'ban (Profetens måned)
Den ottende islamiske måned, med særlig vægt på den 15. nat.
Sujud al-Sahw (Forglemmelsens nedbøjning)
To ekstra nedbøjninger, der udføres for at kompensere for fejl i bønnen.
Salat al-Istisqa (Regnbøn)
En særlig fællesbøn, der udføres for at bede Allah om regn under tørke.
Salat al-Musafir (Rejsendes bøn)
De forkortede bønner, som rejsende udfører under rejse.
Du'a Nudba (Klagesangen)
En bøn om den 12. Imams tilbagekomst, reciteret på fredage og højtider.