Du'a (Personlig bøn)
Personlig henvendelse og bøn til Allah om hjælp og vejledning.
Du'a (arabisk: دعاء) er den personlige bøn eller henvendelse til Allah, hvor den troende beder om hjælp, vejledning, tilgivelse eller andre ønsker. I modsætning til salah, som har faste former og tider, kan du'a gøres til enhver tid, på ethvert sted og på ethvert sprog.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "Du'a er tilbedelsens essens" og "Intet er mere ærefuldt for Allah end du'a." Der er bestemte tidspunkter, hvor du'a er særligt begunstiget: den sidste tredjedel af natten, mellem adhan og iqamah, under sajdah i bønnen, og om fredagen.
Etiketten for du'a inkluderer at begynde med lovprisning af Allah og velsignelse af Profeten, at bede med oprigtighed og ydmyghed, at løfte hænderne, og at have tillid til at Allah vil besvare bønnen. Allah besvarer alle bønner - enten med det ønskede, med noget bedre, eller ved at afværge noget ondt.
Relaterede ord
Tabi'in (Efterfølgerne)
Generationen af muslimer, der mødte Profetens følgesvende men ikke selv mødte Profeten.
Irsal (Armenes position i bøn)
Shia-praksis med at lade armene hænge langs siderne under bønnen.
Du'a Nudba (Klagesangen)
En bøn om den 12. Imams tilbagekomst, reciteret på fredage og højtider.
Bismillah (I Allahs navn)
Formlen "I Allahs navn, den Nådige, den Barmhjertige", som indleder bøn og handling.
Tawassul (Forbøn/Mellemkomst)
At søge nærhed til Allah gennem hellige personer som Profeten og Ahl al-Bayt.
Qabd (Armenes foldning i bøn)
Praksissen med at folde armene over brystet eller under navlen under den stående position i bøn.