Salat al-Musafir (Rejsendes bøn)

Salat al-Musafir (arabisk: صلاة المسافر) er de forkortede bønner, som en rejsende (musafir) udfører under rejse. I shia-fiqh forkortes bønnerne Dhuhr, Asr og Isha fra fire rak'ah til to rak'ah, mens Fajr (2 rak'ah) og Maghrib (3 rak'ah) forbliver uændrede.

Ifølge shia-jurisprudens er det obligatorisk (wajib) at forkorte bønnerne under rejse — det er ikke blot en tilladelse, men et krav. Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Profetens forkorting af bønnen under rejse er ikke en tilladelse (rukhsah), men en forpligtelse (azimah) — den rejsende, der beder fire rak'ah, skal gentage sin bøn" (Al-Kafi af Shaykh al-Kulayni, bind 3). Dette adskiller sig fra sunni-fiqh, hvor forkortelse typisk betragtes som en tilladelse.

De vigtigste betingelser for at være musafir i shia-fiqh er: (1) Rejseafstanden skal være mindst 8 farsakh (ca. 44 km) i én retning, (2) Man skal have til hensigt at rejse denne afstand fra begyndelsen, (3) Man skal ikke have til hensigt at opholde sig 10 dage eller mere på destinationen, og (4) Rejsen skal ikke være ens erhverv. Hvis man opholder sig på et sted i 10 dage eller mere, beder man fuld bøn (tamam).

Der er også specielle regler i shia-fiqh om bestemte steder, hvor man altid beder fuld bøn: sit hjemsted (watan), et sted man har til hensigt at bosætte sig, og et sted hvor man har opholdt sig i 10 dage. For muslimer i Danmark, der rejser internt eller internationalt, er kendskab til rejsebønnens regler vigtigt for korrekt udførelse af bønnen.