Isha (Aftenbøn)
Den femte og sidste daglige bøn, bedt når aftenmørket er faldet.
Isha (arabisk: عشاء) er den femte og sidste af de daglige obligatoriske bønner i islam. Ordet "isha" betyder "nat" eller "aften" på arabisk og refererer til den bøn, der bedes efter at den røde aftenskumring er forsvundet fra himlen.
Isha-bønnen består af fire rak'ah. Den bedes fra det tidspunkt, hvor den røde eller hvide aftenskumring forsvinder (afhængigt af retsskolen), og varer indtil midnat eller Fajr-bønnens begyndelse. Det er tilladt - men ikke anbefalet - at udskyde Isha-bønnen til sent på aftenen.
I Danmark kan Isha-tiden være udfordrende om sommeren, da den astronomiske skumring aldrig helt forsvinder i de nordligste måneder. Derfor bruges vinkelbaserede beregningsmetoder til at fastlægge Isha-tiden, typisk med en solvinkel på 15°-18° under horisonten. Om sommeren kan dette betyde meget sene bøntider.
Under Ramadan bedes Tarawih-bønnen (en frivillig natbøn) umiddelbart efter Isha. Witr-bønnen, som er stærkt anbefalet, bedes efter Isha og før Fajr.
Relaterede ord
Sahih Muslim (Muslims autentiske samling)
Den næstmest autoritative hadith-samling i sunni-islam, samlet af Imam Muslim ibn al-Hajjaj.
Laylat al-Mi'raj (Himmelrejsens nat)
Natten, hvor Profeten Muhammad rejste til himlene og modtog bønnens gave.
Muezzin (Bønnekaldrer)
Den person der kalder til bøn ved at recitere adhan.
Najasah (Rituel urenhed)
Urene substanser, der skal fjernes før bøn ifølge islamisk lov.
Tawassul (Forbøn/Mellemkomst)
At søge nærhed til Allah gennem hellige personer som Profeten og Ahl al-Bayt.
Iman (Tro)
Troen på Allahs enhed, Hans engle, bøger, sendebud, Dommedag og den guddommelige forudbestemmelse.