Isha (Aftenbøn)
Den femte og sidste daglige bøn, bedt når aftenmørket er faldet.
Isha (arabisk: عشاء) er den femte og sidste af de daglige obligatoriske bønner i islam. Ordet "isha" betyder "nat" eller "aften" på arabisk og refererer til den bøn, der bedes efter at den røde aftenskumring er forsvundet fra himlen.
Isha-bønnen består af fire rak'ah. Den bedes fra det tidspunkt, hvor den røde eller hvide aftenskumring forsvinder (afhængigt af retsskolen), og varer indtil midnat eller Fajr-bønnens begyndelse. Det er tilladt - men ikke anbefalet - at udskyde Isha-bønnen til sent på aftenen.
I Danmark kan Isha-tiden være udfordrende om sommeren, da den astronomiske skumring aldrig helt forsvinder i de nordligste måneder. Derfor bruges vinkelbaserede beregningsmetoder til at fastlægge Isha-tiden, typisk med en solvinkel på 15°-18° under horisonten. Om sommeren kan dette betyde meget sene bøntider.
Under Ramadan bedes Tarawih-bønnen (en frivillig natbøn) umiddelbart efter Isha. Witr-bønnen, som er stærkt anbefalet, bedes efter Isha og før Fajr.
Relaterede ord
Eid al-Ghadir (Ghadir-højtiden)
Shia-højtid til minde om Profetens udnævnelse af Imam Ali som sin efterfølger.
Qunut (Bøn med løftede hænder)
En personlig bøn (du'a) med løftede hænder, som reciteres under bønnen.
Tawaf (Omvandring af Kaaba)
Ritualet med at vandre syv gange rundt om Kaaba mod uret som en del af Hajj og Umrah.
Nahj al-Balagha (Veltalenhedens Vej)
Imam Alis samling af prædikener og visdomsord, central for shia-bøntradition.
Tashahhud (Trosbekendelse i bøn)
Trosbekendelsen, der reciteres i siddende position under bønnen.
Raf' al-Yadayn (Løftning af hænderne)
Praksissen med at løfte hænderne til skuldrene eller ørerne ved bestemte steder i bønnen.