Isha (Aftenbøn)
Den femte og sidste daglige bøn, bedt når aftenmørket er faldet.
Isha (arabisk: عشاء) er den femte og sidste af de daglige obligatoriske bønner i islam. Ordet "isha" betyder "nat" eller "aften" på arabisk og refererer til den bøn, der bedes efter at den røde aftenskumring er forsvundet fra himlen.
Isha-bønnen består af fire rak'ah. Den bedes fra det tidspunkt, hvor den røde eller hvide aftenskumring forsvinder (afhængigt af retsskolen), og varer indtil midnat eller Fajr-bønnens begyndelse. Det er tilladt - men ikke anbefalet - at udskyde Isha-bønnen til sent på aftenen.
I Danmark kan Isha-tiden være udfordrende om sommeren, da den astronomiske skumring aldrig helt forsvinder i de nordligste måneder. Derfor bruges vinkelbaserede beregningsmetoder til at fastlægge Isha-tiden, typisk med en solvinkel på 15°-18° under horisonten. Om sommeren kan dette betyde meget sene bøntider.
Under Ramadan bedes Tarawih-bønnen (en frivillig natbøn) umiddelbart efter Isha. Witr-bønnen, som er stærkt anbefalet, bedes efter Isha og før Fajr.
Relaterede ord
Nisf Sha'ban (Midt i Sha'ban)
Den 15. Sha'ban — fødselsdagen for Imam al-Mahdi og en nat af tilgivelse.
Mab'ath (Profetens kaldelse)
Dagen, hvor Profeten Muhammad modtog den første åbenbaring og blev kaldet til profetskab.
Laylat al-Mi'raj (Himmelrejsens nat)
Natten, hvor Profeten Muhammad rejste til himlene og modtog bønnens gave.
Khushu (Ydmyghed i bøn)
Indre ydmyghed, fokus og hengivenhed under bøn.
Makruh (Frarådet)
Handlinger, der er frarådede i islamisk lov men ikke forbudte.
Surah Al-Fatiha (Åbningskapitlet)
Koranens åbningskapitel, som reciteres i hver eneste rak'ah.