Wilayah (Guddommelig autoritet)
Konceptet om guddommelig autoritet og lederskab i shia-islam.
Wilayah (arabisk: ولاية) betyder "autoritet", "beskyttelse" eller "lederskab" og er et af de mest centrale begreber i shia-islam. Wilayah refererer til den guddommelige autoritet, som Allah har tildelt Profeten Muhammad og efter ham Imam Ali og de efterfølgende imamer fra Ahl al-Bayt til at lede det muslimske fællesskab.
Det koraniske grundlag for wilayah findes i Surah Al-Ma'idah 5:55: "Jeres wali (beskytter/autoritet) er kun Allah, Hans Sendebud, og de troende, som holder bøn og giver almisse, mens de bøjer sig i ruku." Shia-tafsir (koranfortolkning) identificerer dette vers som en reference til Imam Ali (fred være med ham), der gav sin ring i almisse under ruku i bønnen. Denne fortolkning er også nævnt i sunni-tafsir-værker som Al-Tabaris og Al-Razis.
Begivenheden ved Ghadir Khumm den 18. Dhu al-Hijjah i år 10 Hijri er det afgørende øjeblik for wilayah. Profeten Muhammad sagde: "For hvem jeg er mawla (mester/beskytter), er Ali hans mawla." Shia-muslimer betragter dette som den formelle udnævnelse af Imam Ali som Profetens efterfølger. Denne begivenhed fejres årligt som Eid al-Ghadir, en af de største shia-højtider.
I bønnesammenhæng manifesterer wilayah sig i tilføjelsen af "Ashhadu anna Aliyyan waliyyullah" (Jeg bevidner, at Ali er Allahs ven/wali) i shia-adhan. Selvom dette ikke er en obligatorisk del af adhan, er det en anbefalet (mustahab) tilføjelse, der bekræfter troen på Imam Alis wilayah. Wilayah er fundamentet for shia-identiteten og gennemsyrer alle aspekter af tilbedelse, fra bøn til du'a til ziyarah.
Relaterede ord
Mustahab (Anbefalet)
Handlinger, der er anbefalede men ikke obligatoriske, og som giver ekstra belønning.
Eid al-Fitr (Fastefestens højtid)
Den islamiske højtid, der markerer afslutningen af Ramadans faste.
Takbir (Allahu Akbar)
Udråbet "Allahu Akbar" (Allah er den Største), som markerer overgange i bønnen.
Muwalat (Kontinuitet i bøn)
Kravet om kontinuerlig og sammenhængende udførelse af bønnens dele.
Tawhid (Guds enhed)
Den islamiske monoteisme — troen på Allahs absolutte enhed, kernen i bønnen.
Masjid (Moské)
Det islamiske bedehus, hvor muslimer samles til fællesbøn.