Usul al-Fiqh (Rettens grundprincipper)
Den islamiske retsteori, der definerer metoderne for at udlede juridiske regler fra de hellige kilder.
Usul al-Fiqh (flertal af asl) er den islamiske retsteori — videnskaben om de principper og metoder, der bruges til at udlede praktiske juridiske regler (fiqh) fra de islamiske kilder. Imam al-Shafi'i anses for grundlæggeren af denne disciplin gennem sit banebrydende værk "al-Risalah".
De fire hovedkilder i usul al-fiqh er: Koranen (Allahs tale), Sunnaen (Profetens ord, handlinger og stiltiende godkendelser), Ijma' (de lærdes konsensus) og Qiyas (analogisk ræsonnement). Derudover anerkender forskellige skoler supplerende principper som istihsan (juridisk præference), maslahah mursalah (offentlig interesse) og 'urf (sædvane).
I forhold til bønnelovgivning er usul al-fiqh afgørende for at forstå, hvorfor retsskolerne kan nå forskellige konklusioner. For eksempel: er en bestemt bønnehandling obligatorisk eller blot anbefalet? Svaret afhænger af, hvordan man fortolker den relevante koraniske tekst eller hadith — og netop denne fortolkningsmetode er usul al-fiqhs domæne. Store værker i disciplinen inkluderer al-Ghazalis "al-Mustasfa" og al-Amidis "al-Ihkam".
Relaterede ord
Salat al-Hajat (Behovsbøn)
En frivillig bøn, der udføres, når man har et specifikt behov eller ønske.
Shafa'ah (Forbøn)
Profetens og imamernes forbøn hos Allah for de troende på Dommedagen.
Waqt (Bøntid)
Det specifikke tidsinterval, inden for hvilket en bøn skal udføres.
Minaret (Bønnetårn)
Moskéens tårn, hvorfra adhan (bønnekaldet) traditionelt reciteres.
Dhikr (Ihukommelse af Allah)
Ihukommelse og lovprisning af Allah gennem gentagelse af hellige fraser.
Mustahab (Anbefalet)
Handlinger, der er anbefalede men ikke obligatoriske, og som giver ekstra belønning.