Usul al-Fiqh (Rettens grundprincipper)
Den islamiske retsteori, der definerer metoderne for at udlede juridiske regler fra de hellige kilder.
Usul al-Fiqh (flertal af asl) er den islamiske retsteori — videnskaben om de principper og metoder, der bruges til at udlede praktiske juridiske regler (fiqh) fra de islamiske kilder. Imam al-Shafi'i anses for grundlæggeren af denne disciplin gennem sit banebrydende værk "al-Risalah".
De fire hovedkilder i usul al-fiqh er: Koranen (Allahs tale), Sunnaen (Profetens ord, handlinger og stiltiende godkendelser), Ijma' (de lærdes konsensus) og Qiyas (analogisk ræsonnement). Derudover anerkender forskellige skoler supplerende principper som istihsan (juridisk præference), maslahah mursalah (offentlig interesse) og 'urf (sædvane).
I forhold til bønnelovgivning er usul al-fiqh afgørende for at forstå, hvorfor retsskolerne kan nå forskellige konklusioner. For eksempel: er en bestemt bønnehandling obligatorisk eller blot anbefalet? Svaret afhænger af, hvordan man fortolker den relevante koraniske tekst eller hadith — og netop denne fortolkningsmetode er usul al-fiqhs domæne. Store værker i disciplinen inkluderer al-Ghazalis "al-Mustasfa" og al-Amidis "al-Ihkam".
Relaterede ord
Sunnah (Frivillig bøn)
Frivillige bønner baseret på Profetens praksis.
Bismillah (I Allahs navn)
Formlen "I Allahs navn, den Nådige, den Barmhjertige", som indleder bøn og handling.
Zakat (Almisse)
Den obligatoriske almisse, som Koranen nævner side om side med bøn.
Salat al-Ayat (Tegnenes bøn)
En obligatorisk bøn ved naturlige fænomener som sol- og måneformørkelse.
Du'a al-Iftitah (Åbningsbønnen)
En smuk bøn, der reciteres i Ramadans nætter, tilskrevet Imam al-Mahdi.
Eid al-Ghadir (Ghadir-højtiden)
Shia-højtid til minde om Profetens udnævnelse af Imam Ali som sin efterfølger.