Usul al-Fiqh (Rettens grundprincipper)
Den islamiske retsteori, der definerer metoderne for at udlede juridiske regler fra de hellige kilder.
Usul al-Fiqh (flertal af asl) er den islamiske retsteori — videnskaben om de principper og metoder, der bruges til at udlede praktiske juridiske regler (fiqh) fra de islamiske kilder. Imam al-Shafi'i anses for grundlæggeren af denne disciplin gennem sit banebrydende værk "al-Risalah".
De fire hovedkilder i usul al-fiqh er: Koranen (Allahs tale), Sunnaen (Profetens ord, handlinger og stiltiende godkendelser), Ijma' (de lærdes konsensus) og Qiyas (analogisk ræsonnement). Derudover anerkender forskellige skoler supplerende principper som istihsan (juridisk præference), maslahah mursalah (offentlig interesse) og 'urf (sædvane).
I forhold til bønnelovgivning er usul al-fiqh afgørende for at forstå, hvorfor retsskolerne kan nå forskellige konklusioner. For eksempel: er en bestemt bønnehandling obligatorisk eller blot anbefalet? Svaret afhænger af, hvordan man fortolker den relevante koraniske tekst eller hadith — og netop denne fortolkningsmetode er usul al-fiqhs domæne. Store værker i disciplinen inkluderer al-Ghazalis "al-Mustasfa" og al-Amidis "al-Ihkam".
Relaterede ord
Mashhad (Imam Rezas by)
Den hellige by i Iran med Imam Rezas helligdom, Irans mest besøgte pilgrimsmål.
Hijri (Islamisk kalender)
Den islamiske månekalender, der begynder med Profetens udvandring til Medina.
Raf' al-Yadayn (Løftning af hænderne)
Praksissen med at løfte hænderne til skuldrene eller ørerne ved bestemte steder i bønnen.
Maghrib (Solnedgangsbøn)
Den fjerde daglige bøn, bedt lige efter solnedgang.
Salah (Bøn)
Den islamiske rituelle bøn, som udføres fem gange dagligt.
Imamat (Guddommelig ledelse)
Doktrinen om de tolv guddommelige imamer, der leder fællesskabet efter Profeten.