Taqwa (Gudsfrygt)
Gudsbevidsthed og gudsfrygt — det ultimative mål med bøn og tilbedelse.
Taqwa (arabisk: تقوى) er et centralt islamisk begreb, der bedst oversættes som "gudsbevidsthed", "gudsfrygt" eller "fromhed". Taqwa er det ultimative mål med alle former for tilbedelse, herunder bøn, faste og almisse. Koranen siger: "O I, som tror! Fasten er foreskrevet jer, som den var foreskrevet dem før jer, for at I måtte opnå taqwa" (Surah Al-Baqarah 2:183).
Imam Ali (fred være med ham) definerede taqwa i Nahj al-Balagha med en af de mest berømte og omfattende beskrivelser: "Taqwa er at frygte den Almægtige, at handle efter åbenbaringen, at være tilfreds med lidt, og at forberede sig til afrejsens dag." Han uddybede: "Taqwa er den bedste forudsætning, der kan opspares, og den bedste destination at stræbe efter."
I bønnesammenhæng er taqwa bønnens frugt. Koranen siger: "Sandelig, bønnen afholder fra skændig og forkastelig adfærd" (Surah Al-Ankabut 29:45). Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Prøv jeres bøn med jeres taqwa — hvis jeres bøn ikke gør jer til bedre mennesker, er den ikke accepteret" (Al-Kafi, bind 3). Dette viser, at bønnen ikke er et mål i sig selv, men et middel til at opnå taqwa.
Shia-etik lægger stor vægt på, at taqwa skal gennemsyre alle aspekter af livet — ikke kun tilbedelse, men også forretning, sociale relationer og personlig adfærd. Imam Husayn (fred være med ham) sagde: "Folk er slaver af denne verden, og religion er kun på deres tunger. De beskytter den, så længe den tjener deres liv, men når prøvelsen kommer, er de gudfrygtige (ahl al-taqwa) få." Taqwa er således den indre dimension af al tilbedelse.
Relaterede ord
Amr bil-Ma'ruf wa Nahy 'an al-Munkar
At påbyde det gode og forbyde det onde — en islamisk pligt forbundet med bøn.
Du'a al-Faraj (Befrielsens bøn)
En kort, kraftfuld bøn om Imam al-Mahdis tilsynekomst og befrielse fra lidelse.
Raf' al-Yadayn (Løftning af hænderne)
Praksissen med at løfte hænderne til skuldrene eller ørerne ved bestemte steder i bønnen.
Qiyas (Analogisk ræsonnement)
Juridisk analogi brugt til at udlede islamiske regler for nye situationer baseret på etablerede regler.
Waqt (Bøntid)
Det specifikke tidsinterval, inden for hvilket en bøn skal udføres.
Takbir (Allahu Akbar)
Udråbet "Allahu Akbar" (Allah er den Største), som markerer overgange i bønnen.