Sunan Abu Dawud (Abu Dawuds hadith-samling)
En af de seks kanoniske hadith-samlinger i sunni-islam med særligt fokus på juridiske overleveringer.
Sunan Abu Dawud er en af de seks kanoniske hadith-samlinger (al-Kutub al-Sittah) i sunni-islam. Den blev samlet af Imam Abu Dawud Sulayman ibn al-Ash'ath al-Sijistani (817-889 e.Kr.) og indeholder ca. 5.274 hadith udvalgt fra 500.000 overleveringer.
Værket har et særligt fokus på juridiske overleveringer (ahadith al-ahkam) og er derfor en uvurderlig kilde for islamisk jurisprudens. Abu Dawud organiserede sin samling i 43 bøger, hvoraf "Kitab al-Salah" (Bønnens Bog) er den mest omfattende.
Imam Abu Dawud var elev af Imam Ahmad ibn Hanbal og rejste til Irak, Egypten, Syrien og Khorasan for at indsamle overleveringer. Han skrev til befolkningen i Mekka: "Jeg har ikke inkluderet i min bog nogen hadith, som der er enighed om at afvise." Hans samling er særligt vigtig for detaljerede beskrivelser af Profetens (fred være med ham) bønnemåde.
Relaterede ord
Tawhid (Guds enhed)
Den islamiske monoteisme — troen på Allahs absolutte enhed, kernen i bønnen.
Sunnah Mu'akkadah (Stærkt anbefalet sunnah)
Frivillige bønner som Profeten (fred være med ham) regelmæssigt udførte og sjældent udelod.
Salat al-Mayyit (Begravelsesbøn)
Bønnen for den afdøde, som udføres før begravelsen.
Janamaz (Bedetæppe)
Bedetæppet, som den bedende bruger til at markere et rent bedested.
Mihrab (Bønneniche)
Den halvmåneformede niche i moskéens mur, der angiver qibla-retningen.
Rawatib (Regelmæssige sunnah-bønner)
De frivillige bønner, der regelmæssigt bedes før og efter de obligatoriske bønner.