Surah Al-Ikhlas (Kapitel om Oprigtighed)

Surah Al-Ikhlas (arabisk: سورة الإخلاص), også kaldet Surah Tawhid (Enhedskapitlet), er Koranens 112. kapitel og består af fire korte vers, der erklærer Allahs absolutte enhed (tawhid). Det er en af de mest reciterede suraher i bønnen og betragtes som ækvivalent med en tredjedel af Koranen i belønning.

Surahens tekst lyder: "Qul huwa Allahu ahad. Allahu al-samad. Lam yalid wa lam yulad. Wa lam yakun lahu kufuwan ahad." (Sig: Han er Allah, den Ene. Allah, den Evige, den Absolutte. Han har ikke avlet og er ikke avlet. Og ingen er Hans lige.)

Profeten Muhammad (fred og velsignelser være med ham og hans familie) sagde: "Den, der reciterer Qul Huwa Allahu Ahad, det er som om han har reciteret en tredjedel af Koranen" (overleveret i både shia- og sunni-samlinger). Imam al-Ridha (fred være med ham) forklarede: "Surah Al-Ikhlas omhandler Allahs egenskaber, og Allahs egenskaber udgør den vigtigste tredjedel af Koranens indhold" (Uyun Akhbar al-Ridha af Shaykh al-Saduq).

I shia-bønnepraksis reciteres Surah Al-Ikhlas ofte som den anden surah efter Al-Fatiha, især i de daglige nawafil (frivillige bønner). Det er også anbefalet at recitere den ti gange efter Fajr-bønnen og ti gange efter Isha-bønnen. Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Den, der tror på Surah Al-Ikhlas og handler efter den, har opnået tawhid (ren monoteisme)" (Al-Kafi, bind 2). Surah Al-Ikhlas er kernen i islamisk monoteisme og et fundamentalt udtryk for den troendes forhold til Allah.