Salaf (De fromme forfædre)
De første tre generationer af muslimer: sahabah, tabi'in og tabi' al-tabi'in.
Salaf (de fromme forfædre, al-salaf al-salih) refererer til de første tre generationer af muslimer: sahabah (Profetens følgesvende), tabi'in (efterfølgerne) og tabi' al-tabi'in (efterfølgernes efterfølgere). Disse generationer anses for at have haft den mest autentiske forståelse af islam.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "De bedste mennesker er min generation, derefter dem der følger dem, derefter dem der følger dem" (Sahih al-Bukhari). I sunni-islam er der bred enighed om, at salaf's forståelse og praksis er en vigtig reference for korrekt islamisk praksis.
I bønnespørgsmål er salaf's praksis særligt relevant, fordi de var tættest på Profetens originale undervisning. Når der er uenighed om en bønnehandling, vender alle retsskoler sig til salaf's overleverede praksis som fortolkningsnøgle. Imam Malik baserede hele sin retsskole på praksis i Medina (Amal Ahl al-Madinah), som han mente repræsenterede en levende overlevering fra salaf.
Relaterede ord
Ziyarat Ashura (Ashura-besøgsbøn)
En kraftfuld besøgsbøn til Imam Husayn, reciteret dagligt af mange shia-muslimer.
Ijma' (Konsensus)
Enighed blandt islamiske lærde om et juridisk spørgsmål, betragtet som den tredje kilde til islamisk lov.
Salat al-Layl (Natbøn)
Den frivillige natbøn bestående af 11 rak'ah, højt anbefalet i shia-islam.
Ayat al-Kursi (Troneverset)
Det mægtige vers fra Surah Al-Baqarah (2:255), der beskriver Allahs almagt.
Wajib (Obligatorisk)
Handlinger, der er obligatoriske i islamisk lov, herunder de fem daglige bønner.
Qasr (Forkortet bøn)
Tilladelsen til at forkorte de fire-rak'ah bønner til to rak'ah under rejse.