Salaf (De fromme forfædre)
De første tre generationer af muslimer: sahabah, tabi'in og tabi' al-tabi'in.
Salaf (de fromme forfædre, al-salaf al-salih) refererer til de første tre generationer af muslimer: sahabah (Profetens følgesvende), tabi'in (efterfølgerne) og tabi' al-tabi'in (efterfølgernes efterfølgere). Disse generationer anses for at have haft den mest autentiske forståelse af islam.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "De bedste mennesker er min generation, derefter dem der følger dem, derefter dem der følger dem" (Sahih al-Bukhari). I sunni-islam er der bred enighed om, at salaf's forståelse og praksis er en vigtig reference for korrekt islamisk praksis.
I bønnespørgsmål er salaf's praksis særligt relevant, fordi de var tættest på Profetens originale undervisning. Når der er uenighed om en bønnehandling, vender alle retsskoler sig til salaf's overleverede praksis som fortolkningsnøgle. Imam Malik baserede hele sin retsskole på praksis i Medina (Amal Ahl al-Madinah), som han mente repræsenterede en levende overlevering fra salaf.
Relaterede ord
Husayniyyah (Shia-forsamlingshus)
Et shia-muslimsk forsamlingshus, opkaldt efter Imam Husayn.
Sahabi (Profetens følgesvend)
En person, der mødte Profeten Muhammad (fred være med ham) som troende og døde som muslim.
Qiyas (Analogisk ræsonnement)
Juridisk analogi brugt til at udlede islamiske regler for nye situationer baseret på etablerede regler.
Wajib (Obligatorisk)
Handlinger, der er obligatoriske i islamisk lov, herunder de fem daglige bønner.
Sahih Muslim (Muslims autentiske samling)
Den næstmest autoritative hadith-samling i sunni-islam, samlet af Imam Muslim ibn al-Hajjaj.
Arba'een (Den 40. dag)
Den 40. dag efter Imam Husayns martyrdom, markeret med verdens største pilgrimsrejse.