Eid al-Adha (Offerfestens højtid)
Den største islamiske højtid, der fejres til minde om Abrahams villighed til at ofre sin søn.
Eid al-Adha (Offerfesten) er den største islamiske højtid og fejres den 10. Dhul-Hijjah, den dag, hvor Hajj-pilgrimme udfører deres offerrituale. Højtiden mindes profeten Ibrahims (Abrahams) villighed til at ofre sin søn Isma'il i lydighed mod Allah, og Allahs barmhjertighed i at erstatte offeret med et vædder.
Eid al-Adha-bønnen svarer i form til Eid al-Fitr-bønnen med to rak'ah og ekstra takbirat. En vigtig forskel er, at man ikke bør spise før bønnen (i modsætning til Eid al-Fitr), og at den første mad man spiser bør være fra offersdyret. Takbirat al-Tashriq reciteres efter hver obligatorisk bøn fra Fajr den 9. til Asr den 13. Dhul-Hijjah.
Ofring af et dyr (udhiyah/qurbani) er wajib ifølge Hanafi-skolen og sunnah mu'akkadah ifølge de øvrige skoler. Profeten sagde: "Den, der har midlerne men ikke ofrer, skal ikke nærme sig vores bønneplads" (Sunan Ibn Majah). Kødet deles typisk i tre dele: en tredjedel til familien, en tredjedel til naboer/venner og en tredjedel til fattige.
Relaterede ord
Imam (Bønneleder)
Den person der leder den fælles bøn i moskéen.
Tawaf (Omvandring af Kaaba)
Ritualet med at vandre syv gange rundt om Kaaba mod uret som en del af Hajj og Umrah.
Shafa'ah (Forbøn)
Profetens og imamernes forbøn hos Allah for de troende på Dommedagen.
Mafatih al-Jinan (Paradisets Nøgler)
Den mest udbredte shia-bønnebog, samlet af Shaykh Abbas al-Qummi.
Salat al-Hajat (Behovsbøn)
En frivillig bøn, der udføres, når man har et specifikt behov eller ønske.
Ma'ad (Genopstandelse)
Troen på genopstandelse og dommedag — det femte trosprincip i shia-islam.