Akhirah (Det hinsidige)
Livet efter døden — det evige liv, som bønnen forbereder den troende på.
Akhirah (arabisk: آخرة) betyder "det hinsidige" eller "det kommende liv" og refererer til det evige liv efter døden, som er et af de grundlæggende trosartikler i islam. Troen på akhirah (Ma'ad — genopstandelse og dom) er den femte usul al-din (trosprincip) i shia-islam.
Koranen understreger akhirah gentagne gange: "Enhver sjæl skal smage døden. I skal sandelig modtage jeres fulde belønning på Opstandelsens Dag" (Surah Aal-Imran 3:185). Og: "O I, som tror! Frygt Allah, og lad enhver sjæl se, hvad den har sendt forud for morgendagen" (Surah Al-Hashr 59:18).
Imam Ali (fred være med ham) sagde: "Denne verden og akhirah er som øst og vest — når du nærmer dig den ene, fjerner du dig fra den anden" (Nahj al-Balagha). Og: "Bed som om det er din sidste bøn — for du ved ikke, om du når den næste." Denne udtalelse forbinder bønnen direkte med bevidstheden om akhirah.
I shia-teologi omfatter akhirah flere stadier: Barzakh (mellemtilstanden i graven), Qiyamah (Opstandelsens Dag), Hisab (regnskabet), Mizan (vægten), Sirat (broen), og den endelige dom — enten Jannah (Paradis) eller Jahannam (Helvede). Profeten sagde: "Det første, mennesket stilles til ansvar for på Dommedagen, er bønnen" (overleveret i Al-Kafi og sunni-samlinger). Dette viser, at bønnen er den vigtigste handling for ens evige skæbne. Bevidstheden om akhirah bør ledsage enhver bøn og give den dybde, alvor og oprigtighed.
Relaterede ord
Ziyarat Ashura (Ashura-besøgsbøn)
En kraftfuld besøgsbøn til Imam Husayn, reciteret dagligt af mange shia-muslimer.
Iman (Tro)
Troen på Allahs enhed, Hans engle, bøger, sendebud, Dommedag og den guddommelige forudbestemmelse.
Tarawih (Ramadan natbøn)
Den frivillige natbøn, som bedes i fællesskab under Ramadan.
Mustahab (Anbefalet)
Handlinger, der er anbefalede men ikke obligatoriske, og som giver ekstra belønning.
Shukr (Taknemmelighed)
Taknemmelighed over for Allah for Hans utallige velsignelser.
Khutbah (Prædiken)
Den islamiske prædiken, der holdes før fredagsbønnen og ved Eid-bønnerne.