Wajib (Obligatorisk)

Wajib (arabisk: واجب) betyder "obligatorisk" eller "påkrævet" og refererer til handlinger, som enhver mukallaf (religiøst ansvarlig muslim) er forpligtet til at udføre. At udføre en wajib-handling belønnes, og at undlade den er en synd. De fem daglige bønner er den mest grundlæggende wajib-handling i islam.

I shia-fiqh bruges termerne wajib og fard ofte synonymt, selvom der i visse kontekster kan være en nuanceforskel. Wajib-handlinger inden for bønnen inkluderer: niyyah (intention), takbirat al-ihram (den indledende takbir), qiyam (stående position), recitation af Al-Fatiha, ruku (bøjning), sujud (nedbøjning), tashahhud (trosbekendelse) og taslim (afsluttende hilsen).

Imam al-Sadiq (fred være med ham) forklarede vigtigheden af at skelne mellem bønnens wajib-dele og dens arkan (søjler): "Bønnens arkan er de dele, som — hvis de tilføjes eller udelades bevidst eller ubevidst — ugyldiggør bønnen. Bønnens wajib-dele er de dele, som kun ugyldiggør bønnen, hvis de tilføjes eller udelades bevidst" (Al-Kafi, bind 3). Arkan inkluderer: niyyah, takbirat al-ihram, qiyam forbundet med ruku, ruku og begge sujud.

Forståelsen af wajib vs. mustahab (anbefalet) vs. mubah (tilladt) vs. makruh (frarådet) vs. haram (forbudt) er grundlæggende for islamisk jurisprudens. Islamiske lærde udgiver detaljerede juridiske vejledninger, der klassificerer alle handlinger efter disse fem kategorier. For den troende er det essentielt at kende sine wajib-pligter — og de fem daglige bønner er den første og vigtigste af dem.